fbpx

Morgengalop og lodtrækning: Så vi Derbyvinderen?

Der var livlig aktivitet på Klampenborgs græstæppe mandag morgen, men kun fire af de 15 Derbydeltagere var i aktion. Spørgsmålet er, om vi så en kommende Derbyvinder blandt disse fire? I så fald vinder enten Charming Knight, Giant Fortune, My Ladybug eller Onyx.


Charming Knight (til højre) arbejder sammen med Fast Companion. Foto: Burt Seeger.

Brian Wilson var som altid klar til at sende sit første lot ud på græsset så snart flaget blev hejst, og hér fik 2000 Guineas-vinderen Charming Knight (Decorated Knight) mulighed for at strække ud under Oliver Wilson.

Charming Knight arbejdede med staldkammeraten Fast Companion (Fast Company) og fik følgende ord med på vejen af sin træner:

“Han laver aldrig ret meget om morgenen, så det så måske ikke så opsigtsvækkende ud, men jeg er godt tilfreds med ham”.


Kim Andersen lod Derbykandidaten Giant Fortune strække godt ud, og hoppen forlod tidligt i opløbet staldkammeraten A Lady’s Man. Foto: Burt Seeger.

Kort tid efter var det Bettina Andersens Derbyhåb Giant Fortune (Giant Sandman) der kunne betræde græsset under Kim Andersen. Giant Fortune, der senest var anden bag Titannia (Appel Au Maitre) i Jyllandsløbet, leverede et stærkt indtryk og forlod i opløbet sin træningsmakker A Lady’s Man (Center Divider) med adskillige længder.


My Ladybug (til venstre) og My Vision. Foto: Burt Seeger.

Bent Olsen-trænede My Ladybug (Al Shemali) gik sit afsluttende træningsarbejde sammen med sidste sæsons svenske 1000 Guineas-vinder My Vision (Al Shemali), som er blandt de 10 startende i Elkær Stutteri Fawzia Stakes på søndag.

Senere på morgenen – efter lodtrækningen om startsporene – gik Bent Olsens anden Derbydeltager, Onyx (Royal Experiment), sit arbejde på græsset til stor tilfredshed for jockey Marcos Robaldo.

Herunder ses Burt Seegers fotos fra Derbygaloppen og den efterfølgende lodtrækning om startsportene.


Charming Knight og Oliver Wilson var på græsset kl. 7 mandag morgen. Her ses parret på vej rundt tribunesvinget bagved staldkammeraten Fast Companion. Foto: Burt Seeger.

Charming Knight (til højre) arbejder sammen med Fast Companion. Foto: Burt Seeger.

Charming Knight (til højre) arbejder sammen med Fast Companion. Foto: Burt Seeger.

Niels Petersens duo The Maestro (til venstre) og Cheval Mouton. Sidstnævnte, der blev redet af Carlos Lopez, starter i Giant Sandman Larch Ærespræmie på søndag. Foto: Burt Seeger.

Nina Lensviks 2-årsduo Eternity Love (til venstre) med Per-Anders Gråberg og Le Rouge Chinois med Sandro de Paiva. Foto: Burt Seeger.

Kim Andersen lod Derbykandidaten Giant Fortune strække godt ud, og hoppen forlod tidligt i opløbet staldkammeraten A Lady’s Man. Foto: Burt Seeger.

Bent Olsens duo Grey Flash (til venstre) og Talisman. Begge ejes af Lone Kaj-Nielsen. Foto: Burt Seeger.

Marcos Robaldo i bøjlerne på 2-årige Irish Fire, der på søndag debuterer i Goffs Futurity Stakes. Foto: Burt Seeger.

Liberian Girl og My Girl Charlie. Foto: Burt Seeger.

My Ladybug på vej rundt tribunesvinget. Foto: Burt Seeger.

My Ladybug (til venstre) og My Vision. Foto: Burt Seeger.


Kim Andersen på ryggen af My Nikita (til højre). Foto: Burt Seeger.

Kim Andersen på ryggen af My Nikita (til højre). Foto: Burt Seeger.

My Ladybug (til venstre) og My Vision. Foto: Burt Seeger.

Niels Petersen med sin Klampenborg-assistent Stephan Heiler og jockey Sandro de Paiva. Foto: Burt Seeger.

Orkanen Torkdahl og Nina Poshtara. Foto: Burt Seeger.

2-årige Nuovo Estrella og Carlos Lopez trak et godt stykke fra Irish Fire med Marcos Robaldo i morgentræningen på græsset. Foto: Burt Seeger.

Niels Petersens 2-årsduo Slava Ukraini (til venstre) og Gravity. Foto: Burt Seeger.

Niels Petersens 2-årsduo Slava Ukraini (til venstre) og Gravity. Foto: Burt Seeger.

Den dobbelte Derbyvinder Stroxx Carlras og Nicolaj Stott testede Klampenborgs græs sammen med 2-årige Silverflame. Begge starter på Derbydagen. Foto: Burt Seeger.

Stroxx Carlras og Nicolaj Stott. Stroxx Carlras starter i Wentworth Pokalløb (L). Foto: Burt Seeger.

The Maestro. Foto: Burt Seeger.

Zascha med Marcos Robaldo og Arcturus med Jakob Lokorian. Foto: Burt Seeger.

Team Titannia: Ejer/opdrætterparret Mette og Dean Olsen flankeret af træner Lars Kelp og jockey Andreas Tapia Dalbark. Foto: Burt Seeger.

My Ladybugs delejer, Niels Varming Andersen, valgte startspor fire til sin Derbykandidat. Foto: Burt Seeger.

Nicolaj Stott valgte spor syv til Camich og spor 13 til Sweetgirl Carlras. Han sidder selv op på sidstnævnte i The Macallan Dansk Derby. Foto: Burt Seeger.

Brian og Oliver Wilson fik spor seks til Charming Knight. Foto: Burt Seeger.

Morten Buskop valgte spor fem til Amanda på vegne af norske Stall Perlen. Foto: Burt Seeger.

Morten Buskop valgte spor fem til Amanda på vegne af norske Stall Perlen. Foto: Burt Seeger.

Nina Lensvik fik spor otte og 12 til sine to Derbydeltagere Eternity Tree og Tiny Dancer. Foto: Burt Seeger.

Ejer Lars Jakobsen valget spor tre til Lea Olsen-trænede New York Strip. Foto: Burt Seeger.

Brian Wilson-trænede Dragons’ Den (længst væk) arbejder på græsset med 2-årige Macia og Ringo. Foto: Burt Seeger.

Dean P. Olsen fik spor to til Titannia. Foto: Burt Seeger.

Bent Olsen valgte startspor 11 til Onyx – med dén begrundelse, at det er samme startspor som Master Kid vandt fra i 2008. Foto: Burt Seeger.

Niels Petersen valgte spor 10 til Hear The Drums og 14 til Orkanen Torkdahl. Foto: Burt Seeger.

Forsamlingen i Owners’ & Trainers’ Lounge til startsporslodtrækningen. Foto: Burt Seeger.

Bettina Andersen var godt tilfreds med Giant Fortunes morgenarbejde og tog spor ni ved lodtrækningen. Foto: Burt Seeger.

The Macallans Jonas Gram var Lykkens Gudinde ved startsporslodtrækningen – men han undlod som vanligt at pege på en favorit. I stedet blev alle ønsket held og lykke. Foto: Burt Seeger.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top