Wido Neuroth-trænede Rolo Tomasi leverede endnu en god præstation i Frankrig, da den 5-årige vallak blev tredje i Prix Servanne (Gr.3) på Chantilly.
Rolo Tomasi, med Thierry Jarnet på ryggen, blev slået med godt halvanden længde af 4-årige Mon Pote Le Gitan, redet af Gerald Mossé.
Der var 36.000 FF i tredjepræmie.
Der var også svensk deltagelse i løbet i form af David Lowthers El Gran Lode og Securite, men begge sluttede uden for præmierækken som henholdsvis syvende og ottende gennem mål.

























