fbpx

Rock Of Gibraltar skrev historie – igen!

Sir Alex Fergusons 3-årige Rock Of Gibraltar, der den 31. juli i år kom ind i historiebøgerne ved at tangere legendariske Mill Reefs fantastiske rekord med seks Gruppe-1-løbssejre i træk, skrev endnu et afsnit søndag eftermiddag, da han som den første hest nogensinde formåede at sejre i hele syv af slagsen.



Rock Of Gibraltar vandt en sikker halv længdes sejr i Prix du Moulin (Gr.1) over 1600 meter på Longchamp foran de to hopper Banks Hill og Gossamer.

Rock Of Gibraltar, der sidste år startede sit Gruppe-1-korstog på netop Longchamp i Grand Criterium, sluttede 2001-sæsonen af med at vinde Dewhurst Stakes, inden han i sin sæsondebut i år vandt 2000 Guineas med det mindst mulige foran staldkammeraten Hawk Wing.

Herefter vandt han også Irish 2000 Guineas, St. James’ Palace Stakes og Sussex Stakes, inden han altså i går strøg hjem i Prix du Moulin. Rock Of Gibraltar trænes af Aidan O’Brien og blev redet til sejr af Mick Kinane.

Danehill-sønnen skal nu sigtes frem imod en start i Breeders Cup Mile (Gr.1) på Arlington Park i Chicago.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top