Et påbud fra Rigspolitiet har sat en stopper for løbene på Racing Arena Aalborg umiddelbart efter afviklingen af dagens 1. løb.
Rigspolitiet anvender som argumentation, at en væddeløbsdag betragtes som et arrangement, da der indkaldes til samling, annonceres mv. Dermed mener man det omfattes af det generelle forbud mod at samles mere end 10 personer. (Kilde: Dansk Hestevæddeløb).
Aalborg skulle kl. 17:55 også have dannet ramme om årets første galopløb.
Opdatering: Efterfølgende har Dansk Travsports Centralforbund mandag aften aflyst de kommende løbsdage i Skive den 5. maj og Nykøbing Falster den 7. maj.
Endnu er der ingen udmelding om Klampenborgs klassiske løbsdag lørdag den 9. maj – men Hovedkvarteret meldte søndag aften ud, at deres plan B er at afvikle løbsdagen mandag den 11. maj – samme dag som de nuværende regler vedrørende forsamlinger ophører.