fbpx

Reine De Vega bedst i tæt 3-årsløb

Nationaldagens 3-årsløb på Øvrevoll har igennem årene bragt mange af fremtidens store navne, og i år satte Wido Neuroth og Stall Perlen sig på opgøret med duoen Reine De Vega (Lope De Vega) og Nordic (Gleneagles).


Reine De Vega og Jan-Erik Neuroth besejrer staldkammeraten Nordic i et tætpakket 3-årsløb over 1600 meter på Øvrevoll. Foto: Hesteguiden.com

Førstnævnte vandt løbet med en halv længde foran sin staldkammerat, der akkurat havde hovedet foran længe førende Royal Ambition (Anjaal), samt Debbie Dawn (Dawn Approach) og Whispering Ocean (Le Havre).

De fem første heste kom i mål med mindre end halvanden længdes mellemrum, og løbet udviklede sig til et rent speedopgør hvor sidste års Kriteriumstriumfator til slut var bedst.

Det var blot tredje karrierestart for Reine De Vega, der debuterede på Derbydagen i fjor med en sjetteplads bag sin staldveninde Couleur Cafe (Rock Of Gibraltar).

Ved den lejlighed trådte hoppen en sko af før løbet, og hun tog sidenhen revanche ved at vinde Norsk Kriterium i sin blot anden karrierestart.

Hoppen har nu lagt sæsondebuten bag sig, og herfra findes der flere muligheder for Neuroth, der både har Lope De Vega-datteren meldt i det tyske 1000 Guineas og i Sveriges pendant på Bro Park.

Såfremt valget falder på sidstnævnte opgør, venter der et storstilet møde med bl.a. Silent Night (Night Of Thunder) og Ascot Brass (Juniper Tree), som besatte første- og andenpladsen i Skandinavisk Mesterskap for 3-åringer.

Reine De Vega blev købt for 240,000 euro på Goffs Orby Sale i 2018 igennem Wido Neuroths mangeårige agent Peter Doyle.



REINE DE VEGA (IRE)
fuks hopppe 2017
v. Lope De Vega (Shamardal)
1. mor Gulsary (Galileo)
2. mor Multimara (Arctic Tern)
3. mor Evening Air (J O Tobin)
Anden sejr på Øvrevoll i 3. start.
Anden karrieresejr i 3 starter.
153.000 NOK.
Hcp.: 81
Ejer: Stall Perlen.
Træner: Wido Neuroth.
Opdrætter: Ballylinch Stud.
Købt for €240,000 på Goffs Orby Yearling Sale i Irland, 2018

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top