fbpx

Rådgiver opfordrer til mere fokus på spillerne

Den amerikanske forfatter og marketing konsulent Gibson Carothers afholdt i sidste uge et foredag på University of Arizona, og gav her udtryk for, at væddeløbssporten burde tackle det universelle problem med at tiltrække nye mennesker til sporten ved at overbevise dem om mulighederne inden for spillet.


Gibson Carothers er et tidligere bestyrelsesmedlem på Canterbury Park med baggrund i international markedsføring for blandt andet Burger King og Pepsi. Han forklarede i sit foredrag, at væddeløb ikke er blevet “solgt” på den rigtige måde, men at industrien først og fremmest bør indse hvem de har som mål, og hvad de i det hele taget skal “sælge”. “Vi har glimrende markedsmuligheder lige nu, idet spilleglæden er stor overalt.

Vi befinder os i informationsalderen, og teknologien forbedres for hver eneste dag”, fortalte Carothers og påpegede at væddeløbsindustrien hellere skulle markedsføre sig selv som et “spil” frem for en “sport”, hvilket vil medføre interesse fra nye fans der ikke alene søger øgede finansielle muligheder, men også intellektuelle udfordringer. Carothers henviste til bl.a. poker som et godt eksempel på hvad en stor del af verdens befolkning kredser om i dag. “Navnet er hestevæddeløb. Det er hvad I sælger lige nu. Det I skal opnå er, at forklare det nye publikum at der virkelig kan vindes penge i dette spil. Man kan vinde, og man kan besejre spillet over en periode”, fortsatte Carothers og citerede den tidligere amerikanske præsident Thomas Jeffersons ordsprog: “The harder I work, the luckier I get”.

“Det er et fremragende ordspil at tillægge hestesporten. Væddeløbssportens fremtid ligger hos spillerne, og poker har allerede vist vejen. For hvorfor er poker så attraktivt et spil? Fordi det er let? Nej, det er åbenbart ikke derfor. Folk tiltrækkes af det fordi det kræver evner, og fordi man ikke spiller mod banken, men imod hinanden. Det samme gælder for hestevæddeløb”, sluttede Gibson Carothers sit foredrag.

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top