fbpx

RaceTime: Præsentation af Dubaiholdet

Da RaceTime Magazine i juli interviewede Filip Zwicky og Morten Buskop, nævnte Filip, at mentaliteten hos skandinaviske hesteejere har ændret sig. At det er blevet et mål for mange hesteejere at få en hest, der kan løbe i Dubai.

Af Klaus Bustrup, RaceTime Magazine


Francisco Castro og Patrick Wahl var blandt de skandinaviske trænere, som tidligt fredag morgen fik sendt heste fra Københavns Lufthavn mod Dubai. Foto: Flemming Salomonsen.

Filip drømte om at mindst fem stalde sendte hver fem heste afsted til Dubai den kommende vinter.

Nogle gange overgår virkeligheden drømmen.

Det skandinaviske hold til Dubai World Cup Carnival i år består af 28 heste fra 8 trænere, og alle de tre skandinaviske lande er repræsenteret.

Der er 15 heste fra derbyårgangen og fem skandinaviske derbyvindere på Dubaiholdet.

RaceTime Magazine bringer her en kort omtale af de udkårne galopheste, der skal tilbringe vinteren under varme himmelstrøg i Den Arabiske Golf i stedet for i den skandinaviske kulde.


I videoen herunder kan du se et klip fra Københavns Lufthavn tidligt fredag morgen den 13. december, hvor det er den 2-årige Sea The Moon-datter Sea The Shadow der gøres klar til rejsen mod Dubai.


15 fra næste derbyårgang til Dubai.

Næsten halvdelen af de skandinaviske heste, der er blevet accepteret til vinterophold på Meydan, kommer fra næste års derbyårgang.

Francisco Castro og Lars Kelp sender hver fire af sted. Det er heste, der prægede de store toårsløb i 2019 og som samtidig må forventes at være helt med fremme, når det gælder de klassiske treårsløb i 2020.

2/3 er importer. Der er seks hopper.

Fire af de 15 er meldt i Dansk Derby 2020. Careless Whisper, Midnight Oil, Silent Night og Toosh Carlras.

Jeg husker ikke startende i Dansk Derby, der har overvintret i Dubai. Men det gjorde dette års svenske derbyvinder Red Cactus!


Nocentsinkentucky vinder med 14 længder under Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Nocentsinkentucky (USA) h. Generalhandicap 88. Goldencents – Greeley´s Geisha (Mr. Greeley).

Francisco Castro-trænede Nocentsinkentucky har vundet alle sine fire starter på Jägersro særdeles overlegent, og han har indtjent 370.000 sv. kroner.

Han er den højest handicappede skandinavisktrænede hest i årgang 2017. Den største sejr kom i Lambada Cup, hvor han besejrede Outragusandangerus og Grey Flash.

Nocentcinkentuckys eneste nederlag som 2-årig var i Future Stars på Bro Park, hvor han blev slået af Silent Night. Han ejes af Mee Com Klippan. Han har kun løbet over 1200 meter.


Ascot Brass sejrer i Jockeyklubbens Magic Million. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Ascot Brass (SWE) hp. Generalhandicap 85. Juniper Tree – By The Book (Definite Article)

Millionøsen Ascot Brass tog godt for sig af retterne i år med sejre i de meget velbetalte Jockeyklubbens Magic Million og Breeders Trophy Juvenile, begge på Bro Park.

Endvidere vandt hun Skandinavisk Mesterskap for 2-åringer på Øvrevoll. I alt blev det til fire sejre i fem starter og godt 1,2 million sv. kroner i indtjening.

Hendes eneste nederlag kom i SM för 2-Åriga Hästar, hvor hun efter et tæt opløb måtte bøje sig for Silent Night.

Juniper Tree-datteren ejes af Stall Valley, og hun er i træning hos Niels Petersen. Hun er opdrættet af Tor Harry Sigfridsson.


Tumo Nurmos og Fredrik Janetzky. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

Timo Nurmos (FR) h. Generalhandicap 85. Le Havre – Sky Colours (Galileo).

Den svenske vinterfavorit har vundet i sine to eneste starter, men begge gange har han måttet slås for sejren.

I Vinterfavoritternas Pris på Bro Park slog han Jet Action og Midnight Oil. Den veltrukne hingst ejes af Stallet StängInteBaren HB m.fl., og han er i træning hos Caroline Malmborg på Bro Park.

Præmiekontoen er på 350.000 sv. kroner, men den bliver nok øget i Dubai.


Silver Ocean (forrest) og Two Shots Of Happy. Foto: Erika Rasmussen.
Foto: Erika Rasmussen.

Careless Whisper (SWE) hp. Generalhandicap 82. Barocci – Flip Flopping Flyer (Orientate).

Barocci-datteren er halvsøster til tre andre hopper med flotte resultater: Kitty Cat Fly (Swing That Cat), Queens (Philomatheia) og Ramone (Eishin Dunkirk). Hun er opdrættet af Rävdansens Stutteri. Hun løb kun tre gange som 2-årig, og hun er fortsat maiden.

Hendes høje handicap opnåede hun med andenpladsen i Jockeyklubbens Magic Million på Bro Park, hvor hun var anden bag Ascot Brass men før Silent Night.

Ejeren, Sandman Stables, kan glæde sig over, at den andenplads indbragte 250.000 sv. kroner. Careless Whisper er i træning hos Niels Petersen på Øvrevoll.


Chinese Emperor og Elione Chaves vinder Skånelandlöpning med fem længder. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Chinese Emperor (IRE) h. Generalhandicap 82. Royal Applause – Susi Wong (Selkirk).

Chinese Emperor vandt i tre af sine syv starter som 2-årig. Han afsluttede sæsonen flot. Først med en sejr over 1600 meter på Bro Park, hvor han slog Midnight Oil og Outragusandangerus.

Og i sin sidste start i Skånelandlöpning på Jägersro, hvor han overlegent vandt før Mountain og Grey Flash.

Chinese Emperor ejes af Ulf Byström, og han er i træning hos Lars Kelp på Bro Park. Han vandt 347.500 sv. kroner i 2019.


Youonlyliveonce vinder Manoustielöpning for Jan-Erik Neuroth. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

Youonlyliveonce (FR) h. Generalhandicap 82. Sidestep – Feelin Foxy (Foxpund).

Manoustielöpning på Jägersro blev et gennembrud for Youonlyliveonce, da han vandt overlegent med seks længder før Maid og Bullof Wall Street.

Youonlyliveonce løb fem gange som 2-årig og vandt de to. I alt blev det til 128.000 sv. kroner i hans første sæson. Han trænes som Chinese Emperor af Lars Kelp, og han ejes af Väsby Häst AB.


Silent Night slår Speedman i Juvenile Trial. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Silent Night (SWE) hp. Generalhandicap 81. Night Of Thunder – Raihaana (Dynaformer).

En af Bro Parks helt store toårsstjerner i år var Silent Night. I Future Stars gav hun Nocentsinkentucky sit eneste nederlag til dato. Og i SM for 2-Åriga Hästar slog hun en anden af årgangens stjerner Ascot Brass. Samtidig var hun helt med fremme i Svealandlöpning og Jockeyklubbens Magic Million.

Hun skuffede lidt, da hun i sin sidste start som 2-årig efter en lang sæson måtte nøjes med en femteplads i Svenskt Kriterium på Jägersro over 1730 meter dirt.

Silent Night sluttede 2019 med 741.000 sv. kroner på præmiekontoen. Hun er opdrættet af Rävdansens Stutteri og ejes af Stall Dömie-Easy.

Hun er i træning hos Bro Parks championtræner Patrick Wahl.


More Caviar vinder for anden gang let under Jan-Erik Neuroth. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

More Caviar (IRE) hp. Generalhandicap 80. Brazen Beau – Cloudspin (Storm Cat)

Lars Kelp tog godt for sig af retterne i efterårets toårsløb i Sverige. More Caviar, der som Chinese Emperor ejes af Ulf Byström – her sammen med Stall Poulard HB – vandt i begge sine to starter på Bro Park i november måned og er ubesejret.


Midnight Oil bliver Wilshire Boulevards første 2-årsvinder under Carlos Lopez. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

Midnight Oil (SWE) v. Generalhandicap 80. Wilshire Boulevard- Latitude (Lateral).

Wilshire Boulevard-sønnen er ud af Latitude, der nåede et max. handicap på 82 i Skandinavien. Latitude er i avlen bl.a. mor til vinderen af sidste års Breeders Trophy Stayer Alchemist (Sinndar).

Midnight Oil startede seks gange i år – hver gang på Bro Park Det blev til en enkelt sejr og fire gange var Midnight Oil blandt de tre bedste og hver gang i godt selskab i en række af de store toårsløb.

Midnight Oil var blandt andet tredje i Vinterfavoriternas Pris slået af Timo Nurmos og Jet Action.

Midnight Oil er ejet af Stall Direkt, opdrættet af Tor Harry Sigfridsson, der også har opdrættet Ascot Brass. Og han er i træning hos Patrick Wahl.


Havana Red besejrer Seven Nation Army. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Havana Red (GB) hp. Generalhandicap 78. Havana gold – Rinskia (Bering).

The JC Organization Aps´ Havana Red vandt i begge sine to starter på Jägersros dirt. Hun startede en enkelt gang på Klampenborg i Dansk Galops Auktionsløb, hvor hun i en blød bane blev femte bag vindende New Target.

Havana Gold-datteren er i træning hos Francisco Castro på Jägersro.


Carlos Lopez vinder Basnæsløb på på ryggen af Grey Flash. Foto: Burt Seeger.

Grey Flash (USA) h. Generalhandicap 78. The Factor – Wildcat Lily (D´Wildcat).

Som 2-årig løb Grey Flash på såvel Klampenborg som på Bro Park og Jägersro. Han løb i flere af de gode toårsløb, og hans formkurve var stigende gennem sæsonen.

Grey Flash aflagde sin maidentitel, da han vandt årets længste toårsløb, Basnæsløb, på Klampenborg.

Og han bekræftede sin gode form med en tredjeplads i Skånelandlöpning på Jägersro hvor han var slået af Chinese Emperor, men stort set lige over mål med Mountain.

Grey Flash ejes af Lone Kaj-Nielsen, og han er i træning hos Bent Olsen.


Bullof Wall Street og Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Bullof Wall Street (USA) h. Generalhandicap 77. Tapizar – Dovie (Coronado´s Quest)

Der er ingen tvivl om, at Bullof Wall Street kan løbe hurtigt. Det viste han, da han var først over mål i årets hurtigste kvalifikationsløb på Jägersro.

Men han virker svær – næsten umulig – at styre. I sine to starter på Jägersro har han løbet urutineret, og begge gange er han brudt ud i opløbssvinget.

Første gang vandt han alligevel, medens han anden gang i Manoustielöpning måtte tage til takke med en tredjeplads. Det bliver spændende at se, hvor god han er, når han bliver mere rutineret.

Han ejes som Havana Red af The JC Organization Aps, og han er i træning hos Francisco Castro.


General De Vega og Jan-Erik Neuroth. Foto: Stefan Uppström / Svensk Galopp.

General de Vega (FR) h. Generalhandicap 77. Generalhandicap 77. Lope de Vega – Just Little (Grand Slam).

Det blev kun til en enkelt start for General de Vega i år, og det resulterede i en overlegen fem længders sejr.

Den veltrukne Lope de Vega-søn blev købt på Arquanas October Yearling Sale i 2018 for 120.000 euro.

Han ejes som Youonlyliveonce af Väsby Häst AB, og han er i træning hos Lars Kelp på Bro Park.


Sea The Shadow og Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Sea The Shadow (GB) hp. Generalhandicap 76. Sea The Moon – Munaafasat (Marju).

Falkonertjenesten IVS´ Sea The Shadow har samme far – den tyske derbyvinder Sea The Moon – som dette års norske derbyvinder Privilegiado.

Hun vandt sit maidenløb i sin anden start, hvor hun slog Mariappel, der senere imponerede med en tæt andenplads i Svenskt Kriterium. Til gengæld var Sea The Shadow langt væk bag vindende Havana Red i sin tredje og sidste start som 2-årig.

Sea The Shadow er i træning hos Francisco Castro.


Toosh Carlras vinder Kriterium Consolation foran Tille In Action. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Toosh Carlras (DEN) h. Generalhandicap 75. Juniper Tree – Tatoosh (Xaar)

Stald Ras’ Toosh Carlras er eget opdræt og ud af den fremragende Mowerinaløbsvinder, Tatoosh, der senere i sin karriere blev tredobbelt listedvinder.

Toosh Carlras er i træning hos Francisco Castro på Jägersro.

Det blev kun til en enkelt start som 2-årig. I Svenskt Kriterium Consolation, hvor Toosh Carlras løb urutineret. Alligevel vandt han sikkert med en længde før Tille In Action, der nemt vandt i sin næste start.


Niels Petersen og William Buick i paddocken på Meydan. Foto: Erika Rasmussen.
Niels Petersen og William Buick i paddocken på Meydan. Foto: Erika Rasmussen.

Fem skandinaviske derbyvindere på Dubaiholdet.

Niels Petersen sender tre derbyvindere til Meydan.

Nordic Defense, der vandt Svenskt Derby i 2018 og Square de Luynes, der vandt Norsk Derby samme år. Og endelig dette års norske derbyvinder Privilegiado. De to øvrige derbyvindere er Quarterback, der vandt Norsk Derby i 2015, og dette års triumfator i Svenskt Derby Red Cactus.


Square De Luynes og Robert Havlin vinder Stockholm Cup International (Gr.3). Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Square de Luynes (FR) v. 4 år. Generalhandicap 98. Manduro – Power Girl (Dashing Blade).

Den norske derbyvinder Square de Luynes er den højest handicappede hest i Skandinavien, og han har allerede indløbet over tre millioner sv. kroner. Han er sparsomt startet. I sine otte starter har han vundet de fem, og to gange har han været anden. Kun i Svenskt Derby på dirt, var han væk.

I år var Square de Luynes ubesejret i sine tre starter i Skandinavien og reelt uden konkurrence. Han vandt tre Gruppe-3-løb. Oslo Cup, Marit Sveaas Minneløp og Stockholm Cup International. Enestående. Hvor god er han? Det får vi måske et fingerpeg om, når han for første gang skal vise sine evner uden for Skandinavien.


Quarterback og Carlos Lopez sejrer overlegent i Stockholm Cup International (Gr.3). Foto: Svensk Galopp.
Quarterback og Carlos Lopez sejrer overlegent i Stockholm Cup International (Gr.3). Foto: Svensk Galopp.

Quarterback. (GER) h. 7 år. Generalhandicap 89. American Post – Quebra (Surumu).

Den norske derbyvinder har været vidt omkring. Det er kun blevet til fire sejre i 25 starter, men hvilke sejre! I Vinterfavoriternas Pris på Täby som 2-årig. I Norsk Derby som 3-årig og i Scandinavian Open Championship (Gr.3) og Stockholm Cup International (Gr.3) som 4-årig i 2016.

Siden da har Quarterback ikke vundet. Han fulgte med træner Rune Haugen til England, og han har haft benvrøvl, men er vendt tilbage til Norge, hvor han startede tre gange i 2019.

Ud over i England, hvor Quarterback har været anden på Newmarket, har han løbet i Qatar og flere gange på Meydan, hvor hans bedste placering var en tredjeplads i vinteren 2016 kun slået med ½ længde.

Han ejes af Team MK, og han har indtjent 2,6 millioner sv. kroner.


Privilegiado og Pat Cosgrave vinder Norsk Derby (L). Foto: Anders Kongsrud/www.hesteguiden.com.

Privilegiado. (GB) h. 3 år. Generalhandicap 88. Sea The Moon – Scarlett´s Pride (Singspiel).

Privilegiado blev Norsk Triple Crown-vinder i 2019. Og han er ubesejret på Øvrevoll, hvor han i 2018 bl.a. vandt Norsk Kriterium.

Han er en af de mest overlegne vindere af Norsk Derby i nyere tid. I Svenskt Derby på Jägersros dirt var han anden bag Red Cactus.

Hans sidste start i år var i Svenskt St. Leger, hvor han skuffede som favorit og endte langt efter vindende Espen Hill.

Han ejes af Stall Bright Side Of Life, og der står allerede godt to millioner svenske kroner på præmiekontoen.


Red Cactus og Carlos Lopez på vej mod en overlegen sejr i Hurricanelöpning. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

Red Cactus (USA) h. 3 år. Generalhandicap 88. Hard Spun – Strut The Canary (Mineshaft).

Lone Kaj Nielsens Red Cactus kom for alvor ind på lystavlen, da han sidste vinter blev tredje i UAE 2000 Guineas (Gr.3) på Meydan.

I alle sine tre starter på Meydan havde han svært ved at følge med fra start, men han viste stor styrke i opløbet på Meydans grus, hvor distancerne oplagt var for korte til ham.

Allerede da talte mange om, hvad det ikke kunne blive til på Jägersros dirt over 2400 meter i Svenskt Derby. Det blev til en nem sejr. Og med de senere vindere af Norsk og Dansk Derby Privilegiado og Queen Rouge bag sig.

I starten af august måned fulgte Red Cactus op med sin tredje sejr i træk på Jägersro, da han overlegent vandt det velbetalte Hurricanelöpning. Det bragte præmiekontoen op på 2,8 millioner sv. kroner.

Red Cactus har ikke løbet siden, da det hele tiden har været træner Bent Olsens mening, at han skulle tilbage til Dubai, så vi kan få at se, hvor god, han er.


Nordic Defence og Carlos Lopez vinder Svenskt Derby. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Nordic Defense og Carlos Lopez vinder Svenskt Derby. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

Nordic Defense. (FR) h. 4 år. Generalhandicap 86. Makfi – Angel Falls (Kingmambo).

Nordic Defense ejes af Stall Bright side Of Life (Wibecke Nagell-Erichsen, Nils Petter Gill og Kolbjørn Selmer).

De er også ejere af tidligere omtalte Privilegiado. Ejerkredsen er der ud over tæt knyttet til Square De Luynes, så der bliver nok at se på i Dubai.

Nordic Defense har kun vundet et løb i sit liv. Svenskt Derby!

Men han har været med fremme i mange andre storløb, og han var anden i Norsk Derby, så indtjeningen overstiger 2,8 millioner sv. kroner.

Han løb kun en enkelt gang i år. Nordic Defense kender Meydan, hvor han i marts måned 2018 var anden i Al Bastakiya (L) med den senere Epsom derbyvinder Masaar i det slagne felt.


Fredrik Reuterskiöld og Carlos Lopez fejrer I Kirks triumf i Azizi Farishta. Foto/Copyright: Erika Rasmussen for GalopSport.
Fredrik Reuterskiöld og Carlos Lopez fejrer I Kirks triumf i Azizi Farishta. Foto/Copyright: Erika Rasmussen for GalopSport.

Gentager I Kirk og Susanne Berneklint deres Dubaieventyr?

I Kirks opvisning den 17. januar i år i sin debut på Meydan står for mig som en de største, bedste og mest overraskende galopoplevelser. Et eventyr.

Men I Kirk var ikke alene på Susanne Berneklints Dubai-hold.

Han var ledsaget af Plata O Plomo og Trickbag, der også fik penge med hjem. I alt blev det til en lille million kroner til Hästgruppen i Lund AB, der ejer alle tre. Og de skal alle afsted igen i år, hvor de får følgeskab Master Blaster, der som de øvrige ejes af Hästgruppen i Lund AB.

Man taler om ”Dubai-effekten”.

Da Plata O Plomo kom hjem til Jägersro i år vandt han i sine tre første starter. Og I Kirk gik ubesejret gennem sidste sæson. De to Dubai-farere tjente 1,8 million sv. kroner i fjor i Sverige.


I Kirk og Carlos Lopez vinder Azizi Farishta. Foto/Copyright: Erika Rasmussen for GalopSport.
I Kirk og Carlos Lopez vinder Azizi Farishta. Foto/Copyright: Erika Rasmussen for GalopSport.

I Kirk. (SWE) v. 5 år. Generalhandicap 95. Eishin Dunkirk – I Could (Johannesburg).

Dubaistjernen I Kirk  har i sin karriere vundet i 11 af sine 13 starter på Jägersro. Han er Gruppe-3-vinder, og han har to gange vundet såvel Zawawi Cup som Lanwades Stud (L), begge over 1200 meter.

Kun en enkelt gang har han løbet på græs. På Bro Park, hvor han var uplaceret. Han har indtil videre indtjent 3,3 millioner sv. kroner.

Moderen I Could har produceret adskillige gode afkom. Jammy Action (Tertullian), Pocahontas Face (Layman), Joker Face (Hallucinate) og den lovende 2-årige I Rely (Reliable Man).

I Kirk er opdrættet af Löberöds Hästklinik AB.


Plata O Plomo vinder Pramms Memorial (L) foran Red Hot Chili og Appelina. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Plata O Plomo vinder Pramms Memorial (L) foran Red Hot Chili og Appelina. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Plata O Plomo. (USA) v. 5 år. Generalhandicap 93. Paddy O´Prado – Profitability (Cherokee Run).

Otte sejre i 20 starter og lige godt to millioner svenske kroner på kontoen.

Det er status for Plata O Plomo ved årsskiftet. Han har kun løbet på dirt, og han er en fremragende miler. Hans største triumf til dato kom i år, da han vandt Pramms Memorial (L) på Jägersro før Red Hot Chili og Appelina.

Medens Appelina meget velfortjent nu går i avlen efter en fremragende karriere, tager Red Hot Chili på ”vinterferie” til Dubai sammen med Plata O Plomo.


Master Blaster og Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Master Blaster og Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Master Blaster. (SWE) v. 4 år. Generalhandicap 86. Philomatheia – Lady Alice (Indian Charlie).

Da Master Blaster i 2018 vandt Malmö Stads Stora Pris blev han hævet i handicap med 10 kg. Og det handicap har han siden gjort sig fortjent til.

Han løb tre gange i år, hvor hans bedste placering var en andenplads i Ulriksdals Minneslöpning på Bro Park. Han har kun startet en gang på græs, hvor han var uplaceret.

Han er helbror til vinderen af Breeders’ Prize Classic, Mikklus Makklus.

Master Blaster er opdrættet af Rävdansens Stutteri, og han har vundet knap 1 million sv. kroner.


Trickbag og Valmir De Azeredo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Trickbag og Valmir De Azeredo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Trickbag. (USA) v. 5 år. Generalhandicap 86, Brillant Speed – Shining Appeal (Powerscourt).

Trickbag vandt Lambada Cup som 2-årig og Malmö Hösthandicap som 3-årig. Og som 4-årig var han i begyndelsen af 2018 oppe på et handicap på 92, bl.a. efter en andenplads til I Kirk i Lanwades Stud Jägersro Sprint (L).

Men han har ikke vundet siden 29. april 2018. Karrieren har indtil videre ført til en indtjening på 1,2 million sv. kroner og seks sejre.


Elione Chaves, Bent Olsen og Lone Kaj-Nielsen i Meydans paddock. Foto: Erika Rasmussen.

Flere skandinaviske toptrænere er ikke med i Dubai.

I flere år var Niels Petersen næsten eneste skandinaviske træner i Dubai. Det har ændret sig. Adskillige skandinaviske trænere har dog valgt også i år at blive væk fra Dubai.

Det gælder f.eks. Marc Stott og Søren Jensen fra Danmark. Svenske Lennart J:R Reuterskiöld og Wido Neuroth med domicil på Øvrevoll.


Ambiance og Per-Anders Gråberg sejrer sikkert i Guldhandicap. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Ambiance og Per-Anders Gråberg sejrer sikkert i Guldhandicap. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

Ambiance. (IRE) v. 8 år. Generalhandicap 91. Camacho – Thawrah (Green Desert).

Træner Roy Arne Kvistlas Ambiance er debutant på Meydan i år. Den nu snart 9-årige vallak har indtjeningsmæssigt haft sine bedste sæsoner som 7 og 8-årig.

I alt har han vundet godt to millioner sv. kroner og halvdelen kom i hus de sidste to år. Han blev importeret fra England til Sverige i 2014, og Ambiance er kendt for at foretrække en let bane.

Hans største triumf til dato kom i Bro Park Sprint Championship 2018 (L), hvor han slog Land’s End og engelsktrænede Corinthia Knight. I samme løb i år – Ambiances sidste start til dato – blev han anden.

Denne gang slået af Corinthia Knight og med en anden engelsktrænet hest på tredjepladsen.

Ambiance kender til international konkurrence allerede.

Han ejes af PELU Läkarpraktik AB og E. Gautier.


Rafael De Oliveira triumferer i bøjlerne på Learn By Heart. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

Learn By Heart (GB) h. 4 år. Generalhandicap 91. Frankel – Memory (Danehill Dancer).

Det er tredje gang championtræner Bent Olsen tager til Dubai, hvor han har gode erfaringer med bl.a. Queen Estoril og Red Cactus.

I år er han afsted med tre heste bl.a. Learn By Heart. Frankel-sønnen blev importeret til Danmark efter sin toårssæson i England, hvor han var vinder og to gange placeret i Listed-løb.

De fleste løb som 3-årig var på Øvrevoll, hvor Learn by Heart var tredje i Norsk Derby bag Square de Luynes og den svenske derbyvinder Nordic Defense samt anden i Norsk St. Leger bag Master Bloom.

Bent Olsen i samtale med lufthavnspersonalet i København før afrejsen mod Dubai. Foto: Flemming Salomonsen.

Det helt store gennembrud kom i år, da Learn by Heart vandt Stockholms Stora Pris (Gr.3) før King David.

Siden er det blevet til placeringer i en række af de skandinaviske storløb for ældre heste. Learn By Heart har 1,5 million sv. kroner på præmiekontoen.

Han ejes af Lone Kaj-Nielsen, der også sender Red Cactus til Dubai.


Red Hot Chili/Carlos Lopez vinder Scandinavian Classic før Appelina og Efesos. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Red Hot Chili/Carlos Lopez vinder Scandinavian Classic før Appelina og Efesos. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Red Hot Chili. (SWE) v. 6 år. Generalhandicap 90. Eishin Dunkirk – Delta Downs (Deputy minister).

Red Hot Chili havde sin hidtil bedste sæson i år, hvor han var anden bag Plata O Plomo i Pramms Memorial (L) og vandt Tattersalls Malmö Sommerhandicap før Be My Academy.

Han er helbror til Jimmy Mack, der vandt Breeders Trophy Classic og Breeders Trophy Mile.

Han har indløbet lige godt to millioner sv. kroner.

Red Hot Chili er i træning hos Patrick Wahl og ejes af C. Andersson Racing AB. Han er opdrættet af Rävdansens Stutteri, der vil være repræsenteret med flere heste i Dubai i år.


Es Raco og Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Es Raco og Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Es Raco. (IRE) h. 3 år. Generalhandicap 87. Holy Roman Emperor – Laureldean Lady (Statue Of Liberty).

Billedskønne Es Raco har kun løbet på Jägersros dirt, og han har aldrig løbet over 1200 meter. Han har været blandt de tre første 10 gange i sine 11 starter, og han har vundet de fem. Es Raco er en af de få Dubai-farere, der endnu ikke er millionær.

Præmiekontoen er på 431.000 sv. kroner.

Han ejes af Mac Racing, og Es Raco er i træning hos Francisco Castro på Jägersro.


Stricker/Alexandre Dos Santos slår Plata O Plomo/Elione Chaves og The Kid/Fausto Henrique i Voterlöpning. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Stricker/Alexandre Dos Santos slår Plata O Plomo/Elione Chaves og The Kid/Fausto Henrique i Voterlöpning. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Stricker. (GB) v. 5 år. Generalhandicap 86. Poet´s Voice – Sensible (Almutawakel).

Francisco Castro ejer selv Stricker, der er en af de 6 heste, som han sender til Dubai.

Poet’s Voice-sønnen imponerede i sommeren 2017, da han vandt Voterlöpning før Plata O Plomo og efterfølgende var anden i Svenskt Derby slået af Dorcia men foran Gold Tyranny.

Som 4-årig løb han med op i de to Listed-løb Pramms Memorial og Tattersalls Nickes Minneslöpning. Begge gange var han fjerde. I år har han kun løbet to gange, hvor han var uplaceret.

Han har 1,8 million sv. kroner på præmiekontoen.


Sasha Waltz og Susanne Berneklint på Meydan. Foto: Erika Rasmussen.
Meydan. Foto: Erika Rasmussen.

Jeg glæder mig.

Vinteren uden galop på de fleste skandinaviske galopbaner er jo rent galopmæssigt lidt af et antiklimaks.

Derfor er der grund til at glæde sig over, at vi denne vinter vil kunne følge så mange skandinaviske tophestes optræden på Meydan i Dubai.

Flere af de skandinaviske deltagere sidste år i Dubai viste meget flotte resultater.

Forhåbentlig gentager historien sig.

RaceTime

RaceTime

Bag RaceTime står brødrene Per og Klaus Bustrup. Familien Bustrup har været fast inventar på Klampenborg Galopbane siden midten af 1950'erne. Per har været marketingchef på Klampenborg Galopbane, hvor han introducerede banens program ”Galoppen”, og han var én af iværksætterne bag Scandinavian Open Championship. Han var medkommentator på DR-TV ved større galopbegivenheder. I 1986 stiftede han sit eget reklamebureau. Per har udgivet bogen ”150 år med fuldblod, fest og farver” sammen med Hans Erik Westerberg samt ”Bagerlærlingen, der blev ”championjockey”. Han har været medejer af bl.a. Blue Mary og Stradivarius. Klaus var i mange år adm. direktør for Landbrugsraadet. Han har været formand for Danidas Styrelse og for bestyrelsen i FødevareBanken.

Seneste nyheder

Scroll til toppen