”Det kræver mange værktøjer og bl.a. matematisk flair”, siger Nicholas Cordrey. Fra 1. januar i år overtog han posten som handicapper i de skandinaviske lande fra sin mor, Pam Cordrey. Han har en ambition om bredt at forklare, hvad en handicapper gør. Han er for nylig indtrådt i voldgiften på Øvrevoll. Så også her er han nu med i alle de skandinaviske lande. Og han ser gerne et stærkt skandinavisk samarbejde på alle områder.
SÆRDELES VELKVALIFICERET
Tja, den løb nok 80”. NEJ, helt så nemt er det ikke. At sætte det rigtige handicap på en galophest kræver meget mere. Ikke kun at se et løb én eller flere gange. På banen eller på videoen.
Men også systemer, IT-erfaring, viden om baneforholdene på dagen, distancen, datagrundlag, samarbejde med udenlandske kolleger, løbende efteruddannelse, objektivitet – og subjektivitet på baggrund af indsigt i sporten osv.
Der var mange ansøgere til jobbet som skandinavisk handicapper. Men – måske lidt naivt – mener Per og jeg, at valget var oplagt. Nicholas Cordrey har alle forudsætningerne. Han er opvokset på en gård. Faderen, Chris Cordrey, var championjockey, og fra barnsben blev han slæbt med til galopløb.
Han er uddannet IT-programmør, og han har studeret sportsmanagement. Han har vundet næsten 1000 sejre i galopløb som amatørrytter og jockey.
SPORTSCHEF HOS SVENSK GALOP
Han var sportschef hos Svensk Galopp, inden han blev direktør for Klampenborg Galopselskab. Et job som han valgte at fratræde i sommeren 2016. Og han var også i fire år – som skandinavisk repræsentant udpeget af de tre jockeyklubber – medlem af European Pattern Comittee, der er ansvarlig for kategorisering af gruppeløb i Europa.
AFLØSER SIN MOR
Endelig er det jo ikke noget ”handicap”, at Nicholas Cordrey afløser sin mor Pam Cordrey, der har været handicapper i tre årtier.
I flere år og især i det sidste år har Nicholas Cordrey fulgt sin mor ekstra tæt og taget ved lære af hende. Været sparringspartner. Nicholas taler særdeles pænt om sin mor.
Det skal man også. Men det gør alle andre også. Hun har uden tvivl gennem årene måttet høre et og andet om hendes handicaps, men hun nyder meget høj respekt. Hendes faglige viden og dygtighed har ingen sat spørgsmålstegn ved.
Så Nicholas Cordrey har noget at leve op til. Pam og Chris Cordrey bor på en gård nær Fredensborg og ejer og driver sammen med datteren Anita, Nicholas søster, Farasi Ridecenter i Fredensborg.
Der er opstaldet ca. 50 heste. Der er dressurbaner, en springbane, et ridehus og dejlige, store græsfolde.
Og Nords- jællands Rideklub, der er en af Danmarks største, har til huse her. Så Pam kommer ikke til at kede sig.
BOR I IDYLLISKE DANSTRUP
Nordøst for Fredensborg – men på den anden side af Helsingørsvej end sine forældre – i det idylliske Danstrup bor Nicholas Cordrey med sin familie.
Ægtefællen Katharina og de fire børn. De to sønner Sebastian og Alexander på hhv. 16 og 14 år.
Og døtrene Carolina på syv år og Josefine, der er tre år gammel – og ikke at forglemme, hunden Buster, der modtog os meget hjerteligt, efter vi havde nydt fuglekvidren og beundret de smukke omgivelser i den børnevenlige have.
Og naboens hus, som Nicholas’ søster bor i.
HAVDE JOB I SVERIGE
Katharina og Nicholas købte huset, Lillebo, i 2000. Siden er det blevet udvidet og moderniseret, og det har været Nicholas faste bopæl, selvom han har været meget på færden og en overgang havde job i Sverige.
Og fremover, i den udstrækning Nicholas Cordrey ikke er til væddeløb på skandinaviske galopbaner som handicapper eller voldgiftsmedlem, vil det også være hans arbejdsplads.
Katharina er fysioterapeut og arbejder i Helsingør. Hun var i flere år hjemmegående, hvilket var nødvendigt for at få det hele til at falde på plads med Nicholas job og børnene.
FØDT I DANMARK
Nicholas’ forældre, Pam og Chris Cordrey flyttede til Danmark for ca. 50 år siden, og Nicholas blev født i 1972.
Faderen Chris Cordrey var en meget fremgangsrig championjockey, der bl.a. vandt Dansk Derby i 1971 med Brdr. Streckers Gallant Fox. Nicholas voksede op på en gård med sine forældre.
Interessen for at køre traktoren var større end for at ride en hest, og han blev nærmest slæbt med til væddedeløb.
IT-PROGRAMMØR
Han gik på handelsskole, og han blev uddannet som IT-programmør. Nicholas har altid haft interesse og flair for informationsteknologi. Særdeles nyttigt. Især i vor tid. Men som Nicholas forklarer:
”Dengang i slutningen af 80’erne var ”musen” knap nok opfundet”.
AMATØRLØB VAR BILLET TIL SPORTEN
Nicholas tjente lommepenge ved at ride ud for Claus Reinholdt Andersen, og han begyndte at ride amatørløb. Interessen for galopsporten var skabt. I knap 1 ½ år arbejdede han hos Claes Björling syd for Venedig som amatørrytter.
Det blev til sejre i 25 amatørløb i Italien, og han red også med professionelle.
Men han kunne ikke få italiensk lærling licens. I Italien er man meget fleksible i dagligdagen, men når egne arbejdspladser står på spil, er det straks en anden sag.
TÆT SAMARBEJDE MED ”MARGARINEDRONNINGEN”
Nicholas Cordrey vendte tilbage til Danmark, og han kom i lære hos Søren Jensen. Samtidig fik han et tæt samarbejde med Johnny Vang Lauritsen.
”Margarinedronningen” der var en meget markant person, hesteejer og – opdrætter i de år.
I øvrigt er Johnny Vang Lauritsen stadig en flittig gæst på Klampenborg Galopbane. Gammel kærlighed ruster ikke, og det er en fornøjelse at hilse på fru Vang Lauritsen, når lejlighed byder sig.
VANDT SYV LØB PÅ SAMME DAG
Lærlingetiden var kort for Nicholas. Lærlingelettelsen forsvandt lynhurtigt i takt med de mange sejre. En meget fornem jockeykarriere var indledt.
NÆSTEN 1000 SEJRE
Det blev til næsten 1000 sejre.16 klassiske sejre i Skandinavien, hvor Nicholas Cordrey vandt to derbysejre med henholdsvis Cut Champion på Klampenborg og Double Net på Jägersro.
Og i 2008 vandt han Scandinavian Open Championship med Chinese Mandarin (”far til Stradivarius”, bryder Per ind).
Chinese Mandarin vandt før netop afdøde Peas And Carrots. Nicholas Cordrey vandt adskillige championater, og han slog rekord, da han den 22. juni 2000 vandt syv løb på samme dag.
11 SEJRE I DUBAI
Det blev også til galopløb i flere europæiske lande, og tre vintre i træk red Nicholas Cordrey galopløb i Dubai, hvor han var først over mål 11 gange. Han havde ”gentleman-aftaler” med flere trænere i Skandinavien, men han var først og fremmest Freelance, hvilket også er tilfældet for de fleste jockeys i dag.
FYLDT MED FRAKTURER
At være galopjockey er ikke ufarligt. Nicholas er fyldt med frakturer på kroppen efter mange uheld. I 2009 i januar måned gled han med Brookville på vej ud af startboksen på Täby.
10 DAGE PÅ HERLEV UNDER SKARP OBSERVATION
Nicholas landede frontalt. Han fik flere brud og en nakkehvirvel, som er komprimeret. Fra start af var det ikke klart, hvor alvorligt, det var. Men det endte med 10 dage på Herlev Hospital under skarp observation.
Lægerne vurderede senere, at det var uforsvarligt at ride igen. Derfor startede et nyt kapitel i Nicholas Cordreys liv. Nicholas var forsikret, og han anbefaler varmt alle jockeyer at tegne en forsikring. ”Just in case”.
SKAL JEG VÆRE TRÆNER?
Hvad nu? Selvfølgelig overvejede Nicholas, om han skulle sadle om og udskifte jobbet som jockey med at blive træner.
Men han fravalgte det. ”Umiddelbart er det et fantastisk job”, siger Nicholas. ”Men det er hårdt. Det kan slide på familielivet, hvis der ikke er 100 pct. opbakning fra hjemmefronten.
Det kræver de rigtige staldfaciliteter. Og generelt er forholdene ikke optimale, hvis man vil være træner i Danmark.”
FEM GODE ÅR I SVENSK GALOPP
Nicholas Cordrey begyndte at studere sportsmanagement på Erhvervsakademiet i København. Og det var medvirkende til jobbet som sportschef i Svensk Galopp fra 1. december 2010.
Nicholas Cordrey beskriver sine fem år i Svensk Galopp som en fantastisk tid, hvor han engagerede sig stærkt. Det var samtidig også en periode med mange udfordringer, bl.a. besparelser som følge af dalende spilomsætning i ATG.
DE HAR MIDLERNE
”Jeg var enormt glad for at arbejde for Svensk Galopp. De har grundlaget for fremadrettet at løfte sporten til et nyt niveau. Både i kvalitet og kvantitet qua midlerne fra spillet og salget af Täby Galopp” siger Nicholas.
DIREKTØR FOR KLAMPENBORG GALOPBANE
I sommeren 2015 valgte Nicholas Cordrey at takke ja til et tilbud om at blive adm. direktør for Klampenborg Galopselskab (KG), og han blev som sportschef i Svensk Galopp afløst af Dennis Madsen.
Klampenborg Galopbane var midt i en større omstillingsproces, så det var en spændende opfordring.
I Nicholas’ overvejelser indgik også, at han som sportschef i Sverige, men med bopæl i Danmark, pendlede frem og tilbage ustandselig. Han ville gerne spare på det meget rejseri, så der kunne blive mere tid til de nu fire børn, og han ønskede også at få mere og bredere erhvervserfaring.
MEN DER GIK BARE ET ÅR
Kun ca. et år efter ansættelsen besluttede Nicholas Cordrey at fratræde sin stilling som direktør i KG. ”Det skete bl.a. fordi mine kompetencer ligger i det sportslige segment og i mindre grad i det kommercielle, som KG’s bestyrelse har valgt at satse meget på”, siger Nicholas.
NICHOLAS CORDREY SER ALLE VÆDDELØB I SKANDINAVIEN.
”Hvad laver en handicapper?”, spurgte Per og jeg om. Som om, vi ikke vidste det! Det viste sig, at det gjorde vi heller ikke helt. De fleste tænker nok på handicapperens opgave efter løbene. Men allerede inden er der opgaver, der skal løses.
Vægtlister og anmeldelseslister skal kontrolleres og godkendes. Er vægtsætningen korrekt? Er nye importer sat, som de skal? osv. Efter en væddeløbsdag skal alle de deltagende hestes handicap vurderes og evt. ændres. Senest to dage efter en væddeløbsdag, skal de nye handicaps være klar til offentliggørelse, men Nicholas vil tilstræbe som regel at være hurtigere færdig.
I VOLDGIFTEN
Da Nicholas Cordrey ikke kun bliver handicapper på alle skandinaviske baner, men samtidig vil sidde i voldgiften på banerne på Klampenborg, på Jägersro, i Göteborg og på Øvrevoll, kommer han til at overvære langt de fleste væddeløb i Skandinavien.
Men han vil også se dem efterfølgende og ofte flere gange på video. Og han lægger ikke skjul på, at det er her, man får de bedste muligheder for bedømmelse af hestenes indsatser.
Nicholas påpeger samtidig, at mest afgørende for fastsættelse af en hests handicap er resultatlisten.
ET KILO I FORSKEL = EN LÆNGDE OVER 1600 METER I GOD BANE
Det viser to hundrede års erfaringer, og den læresætning kan de fleste, der interesserer sig lidt for handicap af galopheste – og for spil. Så kan det jo ikke være så svært at være handicapper, når man har resultatlisten. Det skulle man tro.
Men sådan er det ikke. Nicholas Cordrey forklarer:
MANGE FORHOLD SPILLER IND
”Problemet er bl.a., at galopløb ikke altid er over 1600 meter. Nogle galopløb er på græs, andre på dirt. Banen kan være hård, god, god-til-blød, tung osv. En jockey tager sin hest op, når den er kommet langt foran de andre, eller den er håbløst slået. Det sker også, at jockeyer rider med ”hovedet under armen.”
Eller at en hest har tabt en sko undervejs, eller var syg, da den kom hjem. Bl.a. de to sidste forhold skal indberettes til voldgiften. Ved bedømmelsen af den enkelte hest, er det også vigtigt at se på, om formen er konstant, om det var en engangsforestilling, om formen er opadgående eller nedadgående m.v.”
Summa Summarum. Helt nemt er det ikke. Adskillige andre forhold kan også spille ind, når det gælder fastsættelsen af det korrekte handicap for en hest.
INTET ER AUTOMATISK. DET ER AFGØRENDE AT FINDE DET RIGTIGE NIVEAU
”Selvfølgelig har enhver handicapper nogle regler/ systemer, som man følger som udgangspunkt. Og et solidt datagrundlag er et must.”, siger Nicholas. I det system, som Nicholas har arvet fra sin mor, findes alle løb i Skandinavien analyseret siden 1995. Det kan man ikke finde på nogen af de skandinaviske Jockeyklubbers hjemmesider.
”Men intet er automatisk. Man kan i princippet godt vinde et handicapløb uden at blive sat op i vægt.” Det er meget afgørende at finde det rigtige niveau for et løb. Handicappere er også mennesker”, tilføjer Nicholas Cordrey. ”De tager fejl – af og til”.
Det praktiseres ikke, at sætte heste op eller ned i handicap i Skandinavien, hvis de ikke har løbet. Men man kan godt.
Og det vil Nicholas Cordrey ikke afvise, at han kan finde på at gøre, hvis han kan se, at niveauet for et allerede gennemført løb var højere eller lavere, end han satte det til. Det gør man i mange andre lande.
SVÆRT MED DE 2-ÅRIGE
”En særlig svær opgave er at få sat de rigtige handicap første gange på 2-åringerne. Og det er ikke blevet nemmere af, at der har været færre af dem de senere år, nævner Nicholas. Så også her kunne en eventuel efterjustering af og til være en god idé.
ER SKANDINAVISKE HESTE GENERELT FOR HØJT HANDICAPPET?
I år har vi på Meydan i Dubai set en forbedret Nordic Defense og nogle få godkendte præstationer fra skandinaviske aktører. Men oftere ser vi dem have problemer med at følge med allerede inden opløbet, og i mål er de langt efter vinderen.
”Er skandinaviske heste handicappet for højt i international sammenhæng?” spørger vi.
Det mener Nicholas Cordrey ikke er tilfældet: ”Dubai er noget særligt. Der løbes væddeløb her uden for den skandinaviske og europæiske væddeløbssæson. Hvis vi ser skandinaviske heste flere gange i træk være langt efter, er der uden tvivl en forklaring herpå. De har ikke kunnet omstille sig til de nye forhold. De har ikke kunnet lide rejsen. Løbspausen inden Dubai har været for lang. Der kan være mange årsager til, at de ikke løber op til den viste form i Skandinavien”.
Nicholas Cordrey medgiver dog, at han som ny handicapper nøje vil vurdere, om vi i Skandinavian, hvor løbsforholdene er mere uensartet, end i UK og på kontinentet, ligger, hvor vi skal.
VURDERING AF ”BLACK-TYPE LØB”
Alle Black Type-løb i Skandinavien vurderes internationalt. Nicholas forklarer i øvrigt at alle ”Black Type-løb”, dvs. gruppe- eller listedløb – også de skandinaviske – bliver vurderet/ handicappet af et kollegium på mere end 15 internationale handicappere.
Der er således mulighed for gennem disse vurderinger at få et praj om, hvorvidt man evt. afviger fra internationale vurderinger af niveauet for skandinaviske topløb. Det er sjældent tilfældet.
OPLYSNINGSFOLDER PÅ VEJ
Hvor kan man brokke sig? Oplysningsfolder på vej. En handicapper er uundgåeligt udsat for holdninger / stærke meninger om den måde, han har handicappet en hest på.
Og Nicholas er meget bevidst om, at det eksempelvis i derbysammenhæng er hans vurdering, der bliver afgørende for, om en hesteejer kan få sin ”dyrebare stjerne” med i derbyet.
ÅBENHED
Nicholas Cordrey ved, at han kommer til at forklare, hvorfor han har gjort, som han har gjort. Han er indstillet på åbenhed. På at skulle begrunde en hests præstation. Og han vil gerne, i det omfang, det er muligt, komme kritikken i forkøbet. Han arbejder derfor med en oplysningsfolder, der skal forklare, hvordan en handicapper arbejder og fungerer.
Det er meningen, at den skal publiceres gennem de skandinaviske landes jockeyklubber: Dansk Galop, Svensk Galopp og Norsk Jockeyklub.
VARM FORTALER FOR SKANDINAVISK SAMARBEJDE
Nicholas Cordrey er for nylig indtrådt i voldgiften på Øvrevoll. Så nu er han voldgiftsmedlem i alle de skandinaviske lande. Og det ser han som en stor fordel.
Også, at han både er handicapper og medlem af voldgiften. Det praktiseres i en række andre lande, og det giver god mening efter Nicholas opfattelse. Han får mulighed for at kunne nærstudere langt de fleste galopløb i Skandinavien i voldgiftsrummet. Det sammen med hans mangeårige erfaring som jockey, bliver den største ændring i forhold til, hvordan moderen Pam Cordrey arbejdede.
KAN PRÆGE GALOPSPORTEN
Og så får Nicholas Cordrey mulighed for at præge galopsporten, når han er med over alt. Og det vil han meget gerne.
Skandinavisk samarbejde er vejen frem.
Nicholas Cordrey har været og bliver i endnu højere grad en kerneperson i skandinavisk galopsport. Han får mulighed for at præge den sportslige udvikling af galopsporten. Han er en varm fortaler for skandinavisk samarbejde på alle områder.
Når det gælder væddeløbssporten i Norge, har de ikke den samme usikkerhed som i Danmark og Sverige, hvor spillet er eller bliver liberaliseret. ”Det er godt, at ikke alle tre lande mere eller mindre samtidigt skal udfordres med nye aktører på markedet”, afslutter Nicholas Cordrey.
VI SER FREM TIL DEN NYE SÆSON!
På godt to timer lærte Per og jeg mere om handicap, end i de ca. 60 år, vi har haft vores gang på Klampenborg Galopbane.
En ny sæson står for døren. Og med al den viden, vi nu er i besiddelse af, ser vi frem til betydelige gevinster i totalisatorspillet.
