“Tirsdag aften den 17. marts 2020 fik Michael Koefoed fred efter mange års kamp mod kræften, og dermed har en stor mand forladt os… ikke bare en betydelig mand af fysik; men en mand med stor personlighed, som jeg er glad for at have arbejdet sammen med i mange år, og stolt af at kunne kalde for min ven.”
“Michael Koefoed, blandt de fleste bedre kendt som ”Kuffe”, var egentlig en meget privat person, og det var ikke alle, der fik lov til at nyde hans venskab – i virkeligheden vel ganske få. For det var noget man skulle gøre sig fortjent til”.
“Man skulle opføre sig ordentligt, og lidt gammeldags dannelse og stil skadede ikke. Ordentlighed er lidt svært at forklare; men man var ikke i tvivl, hvis man trådte ved siden af… og stil havde ikke noget med påklædning at gøre; men en opførsel, der bibragte ”a certain class” – og det havde absolut heller ikke noget med penge at gøre”.
“Men kom man gennem nåleøjet, var man sikret en ven for livet”.
– Uddrag af mindeord fra Tom Christensen. Mangeårig direktør for Klampenborg Galopselskeb og dermed en tæt medarbejder af Michael Koefoed.
I denne RaceTime-artikel bringer vi et tidligere portræt af Michael Koefoed, for herved at ære hans minde. Interviewet bringes i sin fulde længde. Nogle af billederne er af nyere dato.
”Klir, klir, klir..”. mælkeflaskerne støder imod hinanden på Long John’en”. Men det bemærkes knapt af 12-årige Michael, der bringer de klare mælkeflasker ud til tørstige sjæle i Sokkelund Herred. For uindviede er Klampenborg Galopbane beliggende i dette herred.
ARBEJDSOM UNG MAND
Og Michael var mælkebud i så mange år, at han også bragte de brune mælkeflasker og senere mælkekartoner ud. Ind imellem snuppede han også tjansen som avisbud, postbud og servicemedarbejder på den lokale tankstation.
”AF GOD FAMILIE”
Michael Koefoed er født 27. december 1955 i København. Han er enebarn. Faderen arbejdede på Strandvejsgasværket. Moderen var ansat i Politikens Hus. Michael omtaler sine forældre med stor kærlighed og dyb respekt. Han fik mange gode råd med på vejen bl.a. ordene:
“De dumme er så skråsikre og de kloge er så fuldeaf tvivl”.
Dette og andre råd om leveregler formede den unge mand.
Desværre mistede Michael sine forældre med bare 10 måneders mellemrum i årene 1989 – 90. Det var en tid med forandringer også på jobfronten.
FANGET AF GALOPSPORTEN
”Hvornår begyndte interessen for galopsporten?” ”Det var faktisk ved en ren tilfældighed omkring 1983-84. Michael fortsætter: ”Jeg cyklede ofte forbi, men besøgte aldrig Galopbanen. En kammerat overtalte mig en dag til at gå med indenfor”, husker Michael og fortsætter:
PÅ INVENTARLISTEN
”Jeg syntes godt om atmosfæren, de smukke dyr, naturen og så skulle jeg naturligvis også prøve lykken i totalisatoren. Jeg satsede i trio med ”tre ind i hinanden” og gik hjem med 5000 kroner mere end da jeg kom – siden har jeg været til galop hver løbsdag med få undtagelser. Og i dag er jeg nok nærmest optaget på ”inventarlisten”.
INDSIGT OG ENTUSIASME
Michaels tilstedeværelse næsten hver løbsdag blev bemærket af banens ledelse.
Bl.a. den daværende Sportschef Bente Heavey, der fortalte: ”Jeg fik også Michael anbefalet af mine to børn Sandra og Morten, der havde lært ham at kende. Mit møde med Michael skuffede mig ikke, tværtimod. Han havde god forståelse for sporten og viste indsigt og entusiasme. Efter en prøveperiode blev han fastansat”.
NED I LØN
”Jobskiftet betød, at jeg gik ned i løn. Men det betød mindre. Jeg skulle ikke forsørge kone og børn. Da jeg kunne få min nu store hobby som arbejde på den smukkeste arbejdsplads, slog jeg til med det samme. Den beslutning har jeg aldrig fortrudt”, fortæller Michael.
MICHAEL OG PIGERNE
Men Michael har naturligvis et forhold til ”det svage køn”, som de fleste af os andre.
”Jeg havde egentligt besluttet at holde det med kærester og arbejde adskilt, men det viste sig at være svært, specielt efter at jeg blev venner med Puk Ervolder i 1992. Hun var i lære som jockey hos sin far Elo Ervolder. Vores forhold kom til at holde i en del år, og de nære relationer til hele familien Ervolder har bestået siden”.
Michael er gudfar til Puk og hendes mand Kristians yngste datter Sofie, og tilbringer hver anden juleaften sammen med den ”nye familie”.
Når man ellers ikke har så meget familie, er det naturligt, at knytte sig til sine venner og for mit vedkomne, så er de mange gode veninder og ”søskende” livsbekræftende og helt uundværlige.
Blandt andet har Michael næsten altid veninde med, når den årlige tur går til Deauville-auktionen i august. Her er han sammen med sine gode venner, Jane og Søren Jensen. Og ofte ledsaget af Miriam, der arbejder hos Jensen&Kompagni.
PRINCE KHALID BIN ABDULLAH AL SAUD
Den årlige tur til Deauville rangerer meget højt hos Michael, der fortæller:
”Hvert år vi kommer til Deauville, glæder jeg mig til at hilse på én af de rigtig store hesteejere. Prins Khalid Abdullahs racing manager, engelske Lord Grimthorpe. Ikke fordi det er noget nært forhold overhovedet, men de høflige fraser er ligesom et årligt ”Velkommen til Deauville,” og familien Jensen og jeg selv, har altid ment, at ”lidt kongelige har man da lov til at være”.
AKTIV I GALOPSPORTEN
Arbejdet på Klampenborg Galopbanes Sekretariat medførte også at Michael gik aktivt ind som medejer af avlshoppen Kutbeya, der døde i 2011.
Hun var mor til bl.a. Aladar, der vandt tæt på 900.000 kroner og Derbyvinder Tigress Eleven. Senere blev det Violettas Ginger ved Gr.1-løbs-vinderen Giant Causeway, som var hobby-hoppen, og i dag er det Around The Corner, som bliver flittigt klappet på York Stutteri.
Forud for dette havde Michael også ejet Mahogany-sammen med Puk og Elo. Trods gode blodlinjer leverede hun aldrig de store resultater.
”Det gik bedre med Julie Spender, som – så vidt jeg husker – aldrig kom hjem uden penge”, smiler Michael.
BESKEDNE AMBITIONER
”Har du aldrig haft ambitioner om at blive Direktør på Klampenborg. Der er jo ikke mange, der har din indsigt og kvalifikationer til sådan et job?”
Svaret kommer prompte:” Nej tak. Jeg har det fint med mit job. Økonomistyring etc. er heller ikke lige mig. Nej jeg bliver, hvor jeg er” svarer Michael med et smil.
Men Michael har dog bestridt en funktion sideløbende med sit ”eget”. Gennem en del år tilbage, i begyndelse af 2000-tallet, var han personen, der orienterede om indløbsrækkefølge etc.
Samtidig optrådte han som en slags konferencier med alskens oplysninger. Dette job udfører han også til alles tilfredshed i dag, og han nyder den kontakt der er mellem ham og publikum, hesteejere og aktive.
MANGE REJSER
Foruden den årlige tur til Deauville, udelukker arbejdet stort set ferier i den halvdel af året, hvor der løbes på Klampenborg Galopbane. Det har dog ikke sat en stopper for Michaels rejseaktivitet. Han har været til væddeløb i næsten hele Europa, Dubai, Amerika og flere steder i det fjerne østen.
DEN NYE PLATFORM
Klampenborg Galopbane i dag er ikke som Klampenborg Galopbane var for få år siden. I 2013 overtog en ny ejerkreds aktiemajoriteten i Klampenborg Galopbane A/S.
Det betød en af de største omvæltninger i Banens nyere historie. Udadtil fik Publikumsområdet en ansigtsløftning, som nu klart viser, at Banen kan leve op til sit tilnavn som ”Nordeuropas skønnest beliggende Galopbane.” Og samtidig tilbyde faciliteter som ingen anden skandinavisk bane.
Også administrationsmæssigt skete der væsentlige ændringer. Banens mangeårige direktør og nære ven Tom Christensen stoppede og flere har prøvet kræfter med det vanskelige embede.
I dag er det bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopbane A/S, Carsten Baagøe Schou der står ved roret.
Fra begyndelsen af den ”nye æra” stod det hurtigt klart, at ambitionsniveauet er et ganske andet end tidligere: Der skal satses, og nyskabes. Faciliteterne skal udnyttes bedre. Og der skal tjenes penge, så hestesporten får bedre vilkår at eksistere under.
Indtægterne skal væsentligt komme fra Event-begivenheder. Og herfra kanaliseres midler til galopafdelingen. Det betyder rent faktisk, at der i dag er flere mennesker ansat i Event-afdelingen end i Sportsafdelingen.
”Hvordan går det så Michael”? Svaret kommer prompte: ”Rigtig godt, men det er en kovending i det daglige arbejde og det er skam positivt ment”.
“Man kan vel sige, at Tom Christensen havde sine rammer under den daværende bestyrelse, hvor opgaven bestod i at styre et fragtskib uden om skærene (økonomi), mens nu – med Carsten Baagøe Schou på broen – er der tale om en yngre kaptajn med andre visioner og midler, som skal føre skuden frem til nye horisonter… Det er vigtigt og spændende med disse ”omvæltninger”, som kræves for at sporten og banen kan følge med tiden”.
“Vi har besøg af mange nye mennesker hver løbsdag, og uden at vide det, så er de også med til at skabe banens fremtid, med deres forventninger og ønsker, så der nye opgaver hver dag for vores team”.
“Jeg nyder at arbejde med mine yngre dygtige kollegaer, som nok tænker jeg er lidt gammel – men erfaring behøver jo ikke altid at være en hæmsko og til vores firma sammenkomster, så hygger vi os voldsomt”.
SÅDAN SLUTTER MICHAEL DAGEN
Når arbejdspresset tillader det – og det kan mange gange være svært – så slutter Michael dagen af i Skovshoved Hotels Krostue. Og det er ikke nogen ny foreteelse.
Faktisk har det stået på fra Michael var 15 år, men dengang stod den naturligvis ikke på et glas rødvin til fyraften.
Det var ligesom bare en base vi havde, hvor billardbordet havde en meget stor tiltrækningskraft. Fiskerne og håndværkerne kom dengang ofte med skarpe bemærkninger til Michael og hans jævnaldrende, men de ældre blev altid sat på plads af kromutter Annie Menche, der passede godt på de unge drenge, og vé den der modsagde hende! Det er nok derfor at vi mødes stadig væk.
HVORFOR ”KUFFE”
Mange kalder Michael for ”Kuffe”. Men det har intet med kropsbygning at gøre. Michael har fået kælenavnet af sin mangeårige ven, trommeslageren Jan Sivertsen. ”Jeg er ikke i tvivl om, at Jan mente det i den bedste forstand – men til gengæld kaldte jeg så ham for Pop-Otto. Navnet er bare blevet hængende”.
MICHAEL ER SYG
Desværre blev Michael ramt af en alvorlig kræftsygdom for nogle år siden. Med sin ukuelige optimistiske indstilling til livet kom han igennem sygdomsforløbet.
Kræften vendte desværre tilbage for ikke så lang tid siden. Men igen har Michael mobiliseret sit positive sind og glade livsindstilling i kampen mod den frygtede sygdom. ”Jeg har fået helt fantastisk opbakning fra ledelsen og bestyrelsen på Galopbanen, og det med, at jeg har fået frie hænder, og stadig har kunne komme og gå som har energi til, har helt klart været med til at jeg klarer skærene – jeg dybt taknemmelig”.
“Og så er der jo lige, alle de gode venner og veninder (ingen nævnt, ingen glemt), der har gjort det meget nemmere at kæmpe mod kræften, man skal jo huske på, at Klampenborg er banen hvor solen altid skinner”.
