Danske Alice Weiste og John Christensen står bag The JC Organization. De har i 2020 haft deres heste i træning i Sverige og i Norge. Og på York Stutteri har de opstaldet Skandinaviens dyrest indkøbte avlshoppe. Alice og John har haft en 2020-sæson, som kun de færreste tør drømme om.
Sidste sommer besøgte Klaus og Per Bustrup Alice Weiste og John Christensen.
Artiklen fortalte om Alice og John, deres baggrund og hvordan interessen for galopheste opstod.
Overskriften var “De nye kometer”, og Per og Klaus spåede, at vi i de kommende år ofte vil se The JC Organizations amerikansk-inspirerede jockeydragt i vindercirklen.
RaceTime Magazine fik ret.
Men at Alice og John ville nå helt til tops på så kort tid, dét har vist overrasket de fleste.