Han indtager en af de største poster indenfor dansk galopsport som direktør for Dansk Galop – den øverste organisation indenfor sporten. Og han har bestridt posten med bravour gennem utallige år. Og som han udtaler: ”Hvor heldig kan man være, når det har været muligt at kombinere ens hobby med ens arbejde”.
Vi fik vendt mange ting. Større samarbejde på det sportslige område mellem de skandinaviske hestevæddeløbsbaner.
Provinsbanernes betydning. Brug af pisk. Dopingkontrol. Uddannelse af amatørryttere og lærlinge. Hestevæddeløbssportens organisering. ”Share a horse” osv.
RaceTime har besøgt Dansk Galops direktør, Peter Knudsen.
Mere end noget andet er fri bevægelig for heste over de skandinaviske grænser noget, som ligger Dansk Galops direktør, Peter Knudsen, på sinde. Skandinavisk samarbejde er en kæphest for ham.
”USA og Canada og UK og Irland kan finde ud at lave fælles regler. Det burde også være muligt for de skandinaviske lande, så vi kan undgå administrativt bøvl og unødvendige udgifter for hesteejerne, når væddeløbsheste transporteres rundt mellem de skandinaviske lande”, siger Peter Knudsen.
SVENSK MODVILJE
Samtidig ser han store økonomiske, administrative og markedsmæssige fordele i et tættere samarbejde mellem de skandinaviske lande.
Peter er på god fod med sine kolleger i de øvrige lande, men han føler, at der i Sverige er modvilje mod et større skandinavisk samarbejde. Det kan skyldes, at strukturen i Sverige er en anden end i Danmark og i Norge.
Dansk Galops søsterorganisation i Sverige, Svensk Galopp, ejer væddeløbsbanerne i Stockholm (Bro Park) og i Gøteborg. I Norge er der kun en enkelt væddeløbsbane (Øvrevoll), medens vi i Danmark har fire (Klampenborg, Odense, Århus og Aalborg), der har individuelle ejerskaber.
STOR ERFARING
Peter er vokset op i Nordjylland, hvor faderen var direktør i Andelsbankens filial i Hjørring. Han er jurist fra Københavns Universitet, og har været ansat i Anklagemyndigheden, i SKAT (før skandalerne), i Handelskammeret (i dag Dansk Erhverv) og i Nykredit.
I 1996 afløste Peter Knudsen navnkundige Hans Jacob Moresco som direktør i Dansk Galop (Foreningen til den ædle Hesteavls Fremme). Dengang var Nick Elsass formand. Det er han stadig – og med ham har Peter igennem alle årene haft et forbilledligt samarbejde.
I dag er Peter 63 år gammel og kan om to år fejre 25-års jubilæum i Dansk Galop og han synes, at han er privilegeret ved at kunne forene hobby med arbejde. Peter Knudsen er så langt fra Mette Frederiksens definition af ”nedslidte”, som man kan forestille sig. Han bærer sin alder fortrinligt. Virker ungdommelig og adræt.
Og siddende bag sit kontor i skjorte, kan man ikke undgå at bemærke, at han har undgået at tillægge sig den lille mave, som mange i hans alder har for vane.
HESTEEJER- OG OPDRÆTTER
Som ung teenager flyttede Peter ind på Hurdlevej tæt på 2400-meter starten på Klampenborg Galopbane. Det var i 1969. For lige godt 50 år siden. Det år, hvor Four Socks som maiden vandt Dansk Derby.
Interessen for galopsport kom hurtigt. Peter så Elopement-datteren Rødtop vinde Vinterfavoriternes Ærespræmie før den senere svenske derbyvinder Rasputin. (Som Per og jeg ved alt om, da vores forældre ejede Rasputin). Siden da har Rødtop været udgangspunktet for Peters galopinteresser.
RØDTOP
Rødtop blev mor til den dobbelte derbyvinder Chinatown, og Peter købte Rødtops sidste afkom Frontline. Hun er mormor til Top Pearl, som Peter ejede og selv opdrættede. Top Pearl vandt fem gange, og hun var anden i Dansk Oaks i 2004 efter La Petite Chinoise.
Frontline er også mormor til Paris Pearl, der er opdrættet af Peter Knudsen. Hun har netop afsluttet sin løbskarriere for at gå i avlen. Paris Pearl var anden i Derby Consolation på Klampenborg sidste sommer og vandt Hendes Majestæt Dronningens Ærespræmie i sin sidste start.
HVAD LAVER DANSK GALOP?
Dansk Galop (Danish Jockey Club), blev stiftet i 1859 og lægger rammerne for galopsportens virke i Danmark.
Foreningen har til formål at fremme fulblodsavlen i Danmark, og Dansk Galop er galopsportens øverste myndighed. Foreningen har godt 300 medlemmer, og den ledes af en bestyrelse, der repræsenterer de fire væddeløbsbaner, opdrættere, hesteejere og trænere.
Blandt Dansk Galops opgaver nævnte Peter blandt andet:
- Overholdelse af og løbende justering af Dansk Væddeløbsreglement
- Ansættelse og uddannelse af voldgiftsdommerne
- Licensudstedelse til ryttere og trænere
- Servicering af foreningens medlemmer
- Stambogsføring
- Dopingkontrol
- Afholdelse af auktionen
SCANDINAVIAN OPEN YEARLING SALE
Har i flere år fundet sted på York Stutteri, og er den største enkeltstående opgave for Dansk Galop.
Foreningen udgiver Dansk Væddeløbskalender, der udkommer en gang om måneden samt Dansk Væddeløbsårbog og Dansk Stambog for Fuldblod.
DER ER FLERE REGLER, END MAN MÅSKE TROR
Dansk Væddeløbsreglement er en omfattende sag på knap 100 sider. Jeg medgiver ikke at kunne den udenad. Det er jeg sikker på, at Peter Knudsen næsten kan. Den indeholder regler for alt mellem himmel og jord, når det gælder hestevæddeløb i Danmark.
Om voldgift, bøder, udelukkelse af heste eller personer fra væddeløb, farver på jockeydragter, godkendelse af navne til heste, udstedelse af licenser til træner og jockeys, indregistrering af heste.
BRUG AF PISK
Et af de ofte debatterede spørgsmål, som Per og jeg tog op i disse dyrevelfærdstider, er brug af pisk. Det kan man læse om i § 107 i Dansk Væddeløbsreglement om ”hjælpemidler”. Her finder man udførlige regler for brug af pisk i væddeløb. Om længde, tykkelse, vægt og sågar om farven på pisken.
Samt om overdreven brug af pisk og sanktioner i den sammenhæng.
Peter Knudsen nævnte for os, at Norge er det eneste land, hvor brugen af pisk er forbudt som følge af en beslutning i det norske Storting.
DET KAN IKKE VÆRE RIGTIGT
“Det kan man da ikke kalde hesten”. Jo, det kan man, hvis Peter og Dansk Galop har godkendt navnet. Der er et regelsæt i Dansk Væddeløbsreglement om navne, der ikke må bruges. Det kan være fordi navnet allerede er registreret inden for de sidste 20 år, beskyttet, består af mere end 17 bogstaver eller er navnet på en vinder af et klassisk løb. Et navn kan også forbydes, hvis det f.eks. består af initialer, hvis betydning kan forekomme odiøs.
Vi spurgte Peter om IS (Islamisk Stat) ville blive anerkendt som navn på en galophest. Svaret var et klart nej.
Og Dansk Galop har helt generelt mulighed for at nægte indregistrering af et navn, den ikke billiger.
”ULOVLIGE MIDLER”
Dansk Vædeløbsreglement indeholder klare regler for ”ulovlige midler”, der ikke må anvendes. Og Dansk Galop foretager stikprøvekontroller. Ikke kun i forbindelse med væddeløb men også i staldene. Omkring 80 om året med ca. halvdelen på banerne og halvdelen i staldene. Ingen prøver i 2019 viste sig positive.
JOCKEYER BLIVER OGSÅ DOPINGTESTET
Der gennemføres også dopingtests på jockeyer i samarbejde med Antidoping Danmark. I sommer blev Rafael Schistl idømt fem ugers udelukkelse på Øvrevoll efter at have afgivet en positiv dopingprøve. Det betød farvel til Privilegiados start i Norsk Derby (L) og Square De Luynes start i Marit Sveaas Minnelöp (Gr.3). Begge vandt med Pat Cosgrove i sadlen.
Rafael Schistl besluttede senere at forlade Norge og indstille karrieren som jockey. Peter Knudsen kunne fortælle, at også verdens bedste jockey p.t., Frankie Dettori, i december 2012 modtog en dopingdom på seks måneder.
HESTEVÆDDELØBSSPORTENS ORGANISERING
Peter Knudsen modtog os i sit kontor i stueetagen på Charlottenlund Travbane. Her har Dansk Hestevæddeløb ApS til huse. Dansk Hestevæddeløb, der ejes i fællesskab af Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund, er sportens fælles driftsselskab og er bl.a. ansvarlig for markedsføring af hestevæddeløbssporten i Danmark og for Fast Track Racing.
Efter liberaliseringen af totalisatorspil i Danmark indgik Dansk Hestevæddeløb aftale med svensk travsport og det svenske spilselskab ATG. Aftalen har bl.a. indebåret, at ATG er kommet ind på det danske spillemarked via opkøb af selskabet Bet25.
Endvidere er Dansk Hestevæddeløb optaget som medlem af Dansk Travsport og modtager dermed midler på linje med de svenske baner. Peter Knudsen mener, at det stadig er for tidligt at udtale sig konkret om virkningerne af liberaliseringen af totalisatorspillet i Danmark og aftalen med svensk travsport/ATG, da man stadig befinder sig i en opstartsfase.
PROVINSBANERNE SKABER BREDDEN.
Sidste væddeløbssæson var der 363 galopheste i træning i Danmark. Antallet har været stort set uændret i 20 år. Der er fem gange så mange travheste i træning i Danmark.
Stort set lige mange heste er i træning med tilknytning til Klampenborg Galopbane som i provinsbanerne tilsammen. Og Peter Knudsen påpeger, at provinsbanerne er med til at skabe bredden i dansk galopsport.
Jysk Væddeløbsbane har godt 100 heste i træning, og det er mere end Ålborg og Fyens væddeløbsbane i alt. Alle tal er inkl. amatørtrænere.
Ser man på antal startende heste, er billedet stort set det samme.
Der var godt 2000 startende heste på danske galopbaner i 2019. Og Klampenborg Galopbane stod for de knap 1300. Der blev gennemført 249 løb, og her tegnede Klampenborg Galopbane sig for de 154, svarende til godt 60 procent.
Der er lidt flere trænere i provinsen, end på Klampenborg. Det fremgår af de oversigter, som Peter Knudsen havde forberedt til os i forbindelse med vores interview.
26 med Klampenborg som ”hjemmebane” og 11 i hver af de tre provinsbaner. Som allerede nævnt inkl. amatørtrænere.
Alle har ikke lige så mange i træning som Bent Olsen.
BRITISH RACING SCHOOL
Et højt niveau af trænere, jockeys, amatørryttere og lærlinge er vigtigt for Peter Knudsen. Derfor er han meget tilfreds med den aftale, som han har indgået med British Racing School i Newmarket om, at otte danskere, seks amatørryttere og to lærlinge, snart skal på en uges intensivt kursus.
FREMTIDEN FOR DANS GALOPSPORT
Vi spurgte Peter om fremtiden for dansk galopsport. ”Vi får meget god sport for pengene”, nævnte han og tilføjede samtidig, at det ikke er billigt at være hesteejer.
”SHARE A HORSE”
Skandinavisk galopsport nyder stor fordel af en række kapitaltunge hesteejere, der investerer rigtig mange penge i indkøb af væddeløbsheste og avlsheste. Men det alene gør det ikke. Derfor lægger han megen vægt på det projekt, som Dansk Hestevæddeløb vil gennemføre i 2020.
Gennem en oplysningskampagne vil man orientere om og rådgive vedrørende konsortier eller andelsstalde som ejere af trav- eller galopheste samt stå for administrationen af andelsstaldene.
Stald KTAS, der ejer såvel trav- som galopheste, er et godt eksempel på en meget velfungerende andelsstald med succesrige heste og en god medlemspleje.
DET VAR EN GOD OG OPLYSENDE DAG
Der er så mange ting, som man ikke tænker på, når man går til væddeløb. I Pers og mit tilfælde, oftest på Klampenborg Galopbane. Man går bare ud fra, at det klapper.
Entré, totalisator, restaurant, voldgift, dyrlæge og ambulance, hvis der sker uheld, startmaskiner, indvejning af jockeys, offentliggørelse af resultater, informationer om galophestes stamtavler og resultater gennem årene osv.
Er alt ikke OK, mangler det ikke på kommentarer. Noget har Klampenborg Galopbane ansvaret for. Noget ligger i hænderne på Dansk Galop.
Det var spændende og meget oplysende at besøge Peter Knudsen og blive klogere på de sager, som Dansk Galop har ansvaret for. Og Peters kæphest, et bedre skandinavisk samarbejde inden for galopsporten, det deler Per og jeg i den grad.
Alt er ikke rosenrødt i galopsportens organisationer i de skandinaviske lande. Der investeres meget i indkøb af galopheste. Tiden er inde til, at der også investeres i et større organisatorisk skandinavisk samarbejde på galopområdet.
