Queen Azteca anden i Pippin Stakes på Oaklawn Park

Årets svenske Derby-2’er, Queen Azteca, afsluttede fredag et fremragende 2025 med en andenplads i Listed-opgøret Pippin Stakes over 1700 meter dirt på Oaklawn Park i Arkansas.


Sharp Azteca-datteren, der i sommer blev solgt fra Glæsner Racing til Team Valor i USA, havde ved indgangen til opløbet alle chancer for at tage sin første sejr for den nye ejer, men det lykkedes ikke at fange Standoutsensation (Take Charge Indy).

Standoutsensation vandt til slut med halvanden længde, mens Queen Azteca havde samme afstand til tredjehesten In Just My Heels.

Andenpladsen i Pippin Stakes (L) var ca. 185.000 danske kroner værd for Queen Azteca, der indledte året på Meydan med sejre i Cocoa Beach Stakes og UAE Oaks (Gr.3) for Niels Petersen og familien Glæsner.

Seneste artikler

Scroll to Top