Pinatubo-søn til Elkær Stutteri og Niels Petersen i Newmarket

Niels Petersen fortsatte sin oprustning af internationale åringer på førstedagen af Tattersalls October Yearling Book 2 i Newmarket. Hér fik han mandag aften, sammen med agent Edgar Byrne, hammerslaget på en brun hingst efter Darleys tredobbelte Gruppe-1-vinder Pinatubo. Hingsten blev købt på vegne af Elkær Stutteri.


Lot 756 på Tattersalls October Yearling Sale Book 2 blev fremstillet af Churchview Stables og købt for 130,000 guineas af Elkær Stutteri. Foto: Alison Murphy.

Pinatubo (Shamardal) gik ubesejret igennem sin 2-årssæson og vandt bl.a. National Stakes (Gr.1) og Dewhurst Stakes (Gr.1), mens han som 3-årig slog til i Prix Jean Prat (Gr.1).

Hingstens ældste årgang er 3 år i 2025, og hans hidtil bedste afkom er Prix de Malleret (Gr.2)-vinderen Qilin Queen.

Elkær Stutteris nyerhvervede hingståring er ud af Teofilo-datteren Ebbesbourne, der var vinder som 2- og 3-årig og placeret anden i Ballymacoll Stud Stakes (L) i Newbury.

I stutteriet har hun allerede produceret to vindere, begge efter New Bay (Dubawi), og hun stammer desuden fra en solid, gammel Aga Khan-moderlinje som fører tilbage til Poule d’Essai des Pouliches (Gr.1)-vinderen Masarika (Thatch).


Elkær Stutteris nyerhvervede hingståring efter Pinatubo. Foto: Alison Murphy.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top