fbpx

Orkanen Torkdahl debuterede med sejr i Produce Stakes

Årets første storløb for den yngste årgang i Danmark, Stutteri Hjortebo Produce Stakes, endte med debuttriumf til Bent Olsen-trænede Orkanen Torkdahl, der slog storfavoritten Eternity Tree.


Orkanen Torkdahl debuterer med sejr i Stutteri Hjortebo Produce Stakes foran Eternity Tree. Foto: Burt Seeger.

Appel Au Maitre-sønnen var godt af sted fra sit indvendige startspor under Carlos Lopez, og han forsvarede sig forbilledligt hele vejen ned gennem opløbet, hvor angrebene kom fra begge sider.

Eternity Tree (Juniper Tree) så midt i opløbet ud til at kunne drage fordel af sin løbsrutine og gå forbi sin konkurrent, men Orkanen Torkdahl gav sig aldrig og vandt til slut med trekvart længde til førstepræmiens 100.000 kroner.

På tredjepladsen fulgte Eternity Trees staldveninde, Tiny Dancer (Al Shemali), foran Kaj Sørensens duo Pretty Empress (Kahyl) og Speedgirl (Go Go Gadget).

Årets Produce Stakes-vinder ejes af Stald Torkdahl og er opdrættet på Stutteri Stork.


Orkanen Torkdahl debuterer med sejr i Stutteri Hjortebo Produce Stakes foran Eternity Tree. Foto: Burt Seeger.

Den brune hingst kostede bare 60.000 kroner på sidste års Scandinavian Open Yearling Sale, hvor Bent Olsen selv tog chancen og købte hesten, for sidenhen at sælge ham videre til stortsatsende Ole Torkdahl.

Orkanen Torkdahl er syvende vindende afkom ud af Barathea-datteren Darasa, som selv er halvsøster til den franske Derby (Gr.1)-vinder Darsi (Polish Precedent).


Træner Bent Olsen og ejer Ole Torkdahl med Produce Stakes-vinderen Orkanen Torkdahl. Foto: Burt Seeger.

Blandt Darasas vindende afkom i Frankrig er den dobbelte Listed-vinder Marceti (Verglas) den mest fremtrædende, og i sin danske avlskarriere har Darasa tidligere bragt den tredobbelte vinder Silver Dash (Silver Frost).


ORKANEN TORKDAHL (DEN)
brun hingst 2019
v. Appel Au Maitre (Starborough)
1. mor Darasa (Barathea)
2. mor Darashandeh (Darshaan)
3. mor Daralinsha (Empery)
1. karrieresejr i 1. start.
100.000 DKK.
Hcp.: –
Ejer: Stald Torkdahl.
Træner: Bent Olsen.
Opdrætter: Stutteri Stork.
Købt for 60.000 DKK (Bent Olsen) på Scandinavian Open Yearling Sale 2020.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top