Oliver Wilson vandt Upplandlöpning på Täby

Gigantsuccessen fortsætter for den danske lærlingekomet Oliver Wilson, der søndag eftermiddag red Major Calloway til en overlegen tre længders sejr i Upplandlöpning på Täby. Det er en af forprøverne til Stockholms Stora Pris (Gr.3)!


Den 5-årige Sligo Bay-søn var spillet til kæmpefavorit i 15:10, og han levede såre simpelt op til forventningerne før Maybach og Barlaman, mens den tidligere svenske Derbyvinder, Handsome Hawk, blev fjerde før feltets sidste deltager, Half Pint Bill.

Major Calloway, der trænes på Täby af Alex McLaren, tjente 70.000 svenske kroner ved sejren, og det var vel at mærke Oliver Wilsons fjerde sejr ud af fem mulige på ryggen af elitehesten.

Seneste artikler

Scroll to Top