fbpx

Også lang udsigt til tilskuere på Øvrevoll

Mens Danmark på nuværende tidspunkt ser ud til at skulle vente til september med at genåbne portene til større forsamlinger, heriblandt koncerter og sportsarrangementer, skal vi måske helt ind i 2021 før der åbnes i Norge.


Øvrevoll. Foto: GalopSport.
Øvrevoll. Foto: Filip Zwicky Agency.

“Norge vil formentlig ikke kunne tillade større forsamlinger af mennesker før til næste år. Hvis vi er meget heldige, kan det måske ske i løbet af efteråret, men jeg tror, det er usandsynligt”, udtaler direktøren for den norske sundhedsstyrelse, Bjørn Guldvog, til dagen.no.

Svensk Galopp afholder allerede nu væddeløb uden publikum, hvilket foregår på ubestemt tid.

I Danmark genoptages væddeløbene på mandag den 20. april bag lukkede døre, og i Norge håber man lige nu på, at at alt falder på plads således der kan afholdes sæsonpremiere på Øvrevoll den 23. april.

I skrivende stund har Øvrevoll endnu ikke fået en definitiv godkendelse til afholdelse af løbsdagen den 23. april, men der er anmeldt til dagen og efter planen starterklæres der tirsdag den 21. april.

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top