Lørdagens opvisning i Klampenborgs 1800 meter lange Basnæsløb bragte Slava Ukraini op i et handicap på 84, hvilket betyder, at han nu topper den yngste årgang med et kilo mere end Cotton Eye Joe og Got A Lot.

Der kan dog stadigvæk ske ændringer før sæsonen er endegyldigt forbi.
Således starter bl.a. Eagle Eye (Gleneagles) – som besejrede Slava Ukraini i Dansk Kriterium – på søndag som forhåndsfavorit i Svenskt Kriterium på Jägersro, men der skal selvfølgelig noget af præstation til for at matche den Niels Petersen-trænede Moohaajim-søns nuværende tal.
Det er nu også sådan, at Svenskt Derby, der som bekendt også er åbent for importerede heste – har en danskopdrættet hest alene på toppen, efterfulgt af endnu en danskopdrættet (Cotton Eye Joe) på samme tal som Søren Jensens irskopdrættede, svenske Vinterfavorit Got A Lot (Camelot).
10 heste står lige nu på 80 eller derover i den svenske Derbyrangering, og heraf er halvdelen opdrættet i Danmark, to i Irland samt én hver i Sverige, USA og England.
Herunder vises listen for samtlige kandidater med 75 eller derover. Den fulde liste kan ses ved at klikke hér.