fbpx

Ny chef i Petersens Klampenborg-filial

Ved årsskiftet overtog canadiske Stephan Heiler den daglige ledelse af Niels Petersens filial på Klampenborg. Stalden har groet sig endnu stærkere henover vinteren og tæller nu 24 heste.


Stephan Heiler med 3-årige Cheval Mouton – en endnu ustartet helbror til Suspicious Mind. Foto: Filip Zwicky Agency.

“Jeg er født i Berlin og levede mine første år i Tyskland, men jeg flyttede til Canada i 1997 og har boet der de sidste 25 år og er canadisk statsborger”, fortæller Stephan, der både har en fortid som professionel jockey med over 1900 sejre og som assistent for Hall Of Fame-træner Josie Carroll på Woodbine.

”Efter så mange år i Canada følte jeg i fjor, at det var tid til at vende tilbage til Europa. Jeg har stort set ikke set min mor siden jeg forlod Tyskland, og jeg ville gerne tilbage og arbejde i galopsporten tæt på mit hjemland”.


Her ses Stephan Heiler (til højre) og Lennart Hammer side om side i en opløbskamp i deres unge dage i Tyskland. Foto: Privat.

”Jeg har opbygget mange relationer gennem årene, og en af disse var til Rikke Bay, der var behjælpelig med at sætte mig i forbindelse med Niels”.

”Jeg kom til Danmark den 4. december og er faldet godt til både privat og i stalden på Klampenborg”, fortsætter Stephan, der nu arbejder sammen med de to professionelle jockeys Marcos Robaldo og Rafael de Oliveira, samt Nina Poshtara og Susie Glennie.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top