fbpx

Norsk sejr i Danish Jockey Club Cup (L)

Cathrine Erichsen fik lørdag oprejsning efter Duca Di Comos svipser i ITM Spring Mile (L) på Jägersro, da 6-årige Match Maker slog King David i Danish Jockey Club Cup (L).


Match Maker og Per-Anders Gråberg på vej mod sejren i Danish Jockey Club Cup (L). Foto: Burt Seeger.

Declaration Of War-sønnen var bedst gående af alle rundt sidste del af opløbssvinget, og allerede tidligt inde på den lige strækning havde han slået et afgørende hul til sine konkurrenter i hænderne på Per-Anders Gråberg.

King David (Elusive City) havde det ikke let placeringsmæssigt i første del af opløbet, men han afsluttede som altid stærkt og tog andenpladsen kort foran Christmas (Galileo), Buddy Bob (Big Bad Bob) og Freestyler (Areion).

Match Maker og Per-Anders Gråberg. Foto: Burt Seeger.

Match Maker ejes af Stall Skollerud Gård og sæsondebuterede ovenpå en flot sæson i fjor, hvor han aldrig var dårligere end tredje i seks starter og bl.a. sluttede nærmest sin staldkammerat Duca Di Como (Clodovil) i Polar Cup (L) på den norske Derbydag.

Førstepræmien i årets første danske Listed-opgør var 110.000 kroner.



MATCH MAKER (IRE)
brun vallak 2015
v. Declaration Of War (War Front)
1. mor I’m In Love (Zafonic)
2. mor Bank On Her (Rahy)
3. mor Bank On Love (Gallant Romeo)
4. karrieresejr i 12 starter.
392.638 DKK.
Ejer: Stall Skollerud Gård.
Træner: Cathrine Erichsen.
Opdrætter: Lofts Hall Stud.
Købt for 11,000 guineas (Ole-Chr. Hellerud) på Tattersalls Autumn HIT Sale 2019.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top