Wido Neuroths bedste bud på en sejr i Dansk Derby om 12 dage, Diaghlyphard-sønnen Lyphard Chief, var knusende overlegen i sin sæsondebut tirsdag aften på Øvrevoll i Oslo.
Lyphard Chief sejrede med syv længder i Eyvind Lyches Minneløp med 85.000 kroner til vinderen foran staldkammeraten Orion og Johnny Bjørnsens Maxmillian.
Det var Lyphard Chiefs bare anden start i karrieren, den første blev også vundet i Norsk Rikstoto Opdrettsløp sidste år.
Næste start bliver Dansk Derby, og både jockey John Fortune og Wido Neuroth tror på en placering helt fremme på stregen.
“Det er en virkelig god hest, han bliver hele tiden bedre og er uden tvivl et seriøst bud på derbysejren”, udtalte John Fortune efter løbet.

























