Nicolaj Stott kom flittigt på podiet ved championatsfesten på Fyens Væddeløbsbane lørdag aften. Både som jockey- og montéchampion, men også på vegne af storebroderen Marc Stott, som vandt trænerchampionatet.

”Jeg måtte melde afbud på grund af sygdom”, fortæller Marc Stott søndag formiddag.
Afbud var der også fra Sandie Kjær og ejerne af Ferrari Junior, som blev årets galophest i Odense. ”Min mand havde fødselsdag i går, så vi havde huset fyldt med gæster”, Klampenborg-træneren.
Heller ikke banens amatørchampion, Amanda Harbjerg, var til stede.

Der var dog som altid godt spækket til med gæster, når den fælles trav- og galopbane kalder til fælles træf. Stort bifald fik den 66-årige Charlottenlund-træner Steen Juul, som blev travets trænerchampion i Odense. På fredag skal han fejres på hjemmebanen for sit 27. trænerchampionat i Lunden.
Næste championatsfest med fuldblod som part er i Aalborg fredag den 10. februar.

























