Efter årets Derbysejr nummer to med Stroxx Carlras er Nicolaj Stott strøget til tops i jockeyturneringen Tandari Classic.

Stott nyder især godt af, at der tildeles dobbeltpoint i de tre landes Derbies hvor han har høstet to sejre og en andenplads, og han er nu 12 point foran Jacob Johansen og 22 foran Carlos Lopez med en tredjedel af 15 klassiske løb tilbage på programmet.
Intet er endnu afgjort, men Nicolaj Stott kan sætte sig meget tungt på turneringen med en sejr i Dansk Oaks den. 5. september på ryggen af Derby-2’eren Go On Carlras (Harzand).
Herunder ses den aktuelle stilling efter Norsk Derby samt opgørelsen fra de hidtil afgjorte løb i konkurrencen.