fbpx

Neuroths 10. Eckbo-triumf i det nye millennium

Siden Pretty Girl i 2000 vandt Eivind Eckbo Legats Vandreprokal, har Wido Neuroth været stort dominerende i det traditionsbundne 2-årsløb for hopper. Også i 2021 blev det til sejr – nu med Stall Perlens debuterende Mystery Night.


Mystery Night vinder Eivin Eckbo Legats Vandrepokal for Jan-Erik Neuroth. Foto: Hesteguiden.com

I hænderne på Jan-Erik Neuroth var Night Of Thunder-datteren ganske overlegen og vandt let med to længder foran Niels Petersens debutant Crack The Sky (Nathaniel) og Raphael Freires Victory Waltz (Cotai Glory), som allerede havde vundet forinden.

Mystery Night blev købt for 120,000 pund af Stall Perlen gennem Peter & Ross Doyle Bloodstock på Arqanas Breeze Up Sale i Doncaster, og hun er første afkom ud af Zehrah, en Raven’s Pass-halvsøster til Listed-vinderen Sameem (New Approach), der selv er ud af Listed-vinderen Ahla Wasahl (Dubai Destination).

Det var anden uge i træk, at Stall Perlen sammen med Wido og Jan-Erik Neuroth præsenterede en imponerende 2-årsvinder.

Sidste torsdag var det Speightstown-sønnen Downtown Leo, der var med samme transport hjem fra Doncaster som Mystery Night, som let aflagde sin maidentitel foran Niels Petersens Street Smart (The Gurkha).


Mystery Night forud for maj måneds Breeze Up.

Både Neuroth og Petersen har fortsat masser af ammunition blandt både årings- og breeze up-importer stående side om side i staldene, og det bliver med garanti ikke let at vinde maidenløb på Øvrevoll i resten af 2021.

Wido Neuroths Ecko-vindere i det nye millennium har været Pretty Girl (2000), Wellvita (2003), Solvana (2004), Distant Star (2007), Kilcoona (2008), Alyshakeys (2009), Mill Marin (2012), Taja (2014) og Zeraphine (2020).

Stall Perlen har vundet løbet fem gange siden 2003 med henholdsvis Wellvita, Mill Marin, Taja og nu Mystery Night.


MYSTERY NIGHT (IRE)
brun hoppe 2019
v. Night Of Thunder (Dubawi)
1. mor Zehrah (Raven’s Pass)
2. mor Ahla Wasahl (Dubai Destination)
3. mor In Full Cry (Seattle Slew)
1. karrieresejr i 1. start.
70.000 NOK.
Hcp.: –
Ejer: Stall Perlen.
Træner: Wido Neuroth.
Opdrætter: Mr John Frances Keegan.
Købt for 120,000 GBP (Peter & Ross Doyle Bloodstock) på Arqana Breeze Up Sale 2021.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top