fbpx

Neuroth-triumf med Appel Au Maitre og Touch Of Hawk i Köln

Søndag den 18. april blev en stor international dag for norsk galopsport, da Wido Neuroths duo Appel Au Maitre/Jan-Erik Neuroth og Touch Of Hawk/Lennart Hammer gjorde op om sejren i Grand Prix-Premiere (Gr.3) i tyske Köln.


De to heste fightede hoved ved hoved ned gennem opløbet og skar målstregen samtidig i en fantastisk opløbsduel – og det endte med sejr til Appel Au Maitre, der dermed fik revanche for sidste års nederlag til Touch Of Hawk i Stockholm Cup (Gr.3).

Jan-Erik Neuroth, der rider Appel Au Maitre til daglig og kender hesten bedre end nogen anden, sendte fra start sin hest til front i et godt tempo over de 2200 meter, mens Lennart Hammer efter et par hundrede meter fik Touch Of Hawk til at slappe godt af som tredje indvendigt i banen.

Ved indgangen til opløbet var Appel Au Maitre fortsat i front med masser at gå med, og samtidig fandt Lennart Hammer plads indvendigt med Touch Of Hawk der skød frem og en overgang så ud til at kunne overrumple sin staldkammerat.

Appel Au Maitre fightede dog videre under intens ridning af Jan-Erik Neuroth som øjnede sin karrieres hidtige højdepunkt, og på stregen havde Appel Au Maitre akkurat hovedet først, mens der var en god længde til forhåndsfavoritten Steuben på tredjepladsen.

Stall Perlen blev belønnet med 32.000 euro for sejren i Gruppe-3-løbet, og træner Wido Neuroth må sove godt i nat ovenpå søndagens triumf i sit fødeland.

Appel Au Maitre og Touch Of Hawk var virkelig også meget bedre end konkurrenterne her, og triumfen giver med sikkerhed meget mere blod på tanden med hensyn til fremtidige gruppeløbsopgaver i Tyskland for Skandinaviens to bedste stayere.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top