fbpx

Mystic Town aflivet efter forfærdelig ulykke

Brian Wilson-trænede Mystic Town mistede søndag formiddag livet efter en horribel ulykke på motorvejen tæt på Jägersro. “Det er noget af det værste jeg har været med til”, begræder træneren, der her fortæller om forløbet.


Mystic Town og Oliver Wilson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Mystic Town var på vej fra Klampenborg til Jägersro, da han pludselig blev dybt urolig grundet flere lastbiler der overhalede transporten. Han kom meget galt af sted og vi endte i en situation, hvor hestetransporten måtte standse og således kom til at blokere al trafik i nordgående retning på motorvejen”.

“Desværre var der intet at stille op for hverken Danielle eller Laura i transporten, eller nogen af de mange andre hastetilkaldte hjælpere fra politi og brandvæsen, og Mystic Town endte med at blive aflivet”.

“Vi er allesammen rystede over den forfærdelige hændelse, og det her er noget af det værste jeg har været med til. Jeg har talt med Mr Zawawi her til eftermiddag, og både han og racing manager Benny Carlsson er selvfølgelig hårdt ramt af hændelsen, men de har taget det sørgelige tab så flot”.


Oliver Wilson og Mystic Town med træner Brian Wilson og Laura Langthaler ved siden. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Mystic Town var seks år gammel og havde vundet syv af sine 24 karrierestarter med en samlet præmiesum lige under en million svenske kronor. Som bedst nåede han et handicap på 91.

Søndagens start på Jägersro skulle have været Medicean-sønnens første i 2022.

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top