Mund- og klovsygen truer ikke Dubai World Cup

Dubai World Cup-mødet om i alt 15.000.000 $ bliver ikke truet af aflysning på grund af den engelske mund- og klovsyge. Dette forsikrer Les Benton, sportchef i Emirates Racing Association.

Han begrunder sin påstand med, at stort set alle de engelske heste der stiller til start på World Cup-dagen allerede er ankommet til Dubai, og at alt er i bedste orden.

Dubai World Cup afvikles den 24. marts, og løbsdagen samler deltagere fra 5 forskellige verdensdele.

Tidligere på ugen blev den traditionsrige Cheltenham Festival i England aflyst på grund af krisen, men allerede mandag ventes en ny dato fastsat.

Seneste artikler

Scroll to Top