fbpx

Montjeu-hoppe i fol ved Gruppe-1-vinder til Danmark

Det nordjyske opdrætterpar Karen Grethe og Poul Erik Jensen huser nu døtre af både Dubawi og Montjeu. Mandag morgen ankom avlshoppen Sun City fra Irland, og hun er i fol ved Prince Of Wales’s Stakes (Gr.1)-vinderen Free Eagle.


Sun City er søster til Oaks d’Italia (Gr.2)-2’eren Scighera (New Approach) og ud af Listed-placerede Zina La Belle (Mark Of Esteem).

Mormoderen, den franske Listed-vinder Gold Script (Script Ohio) har desuden bragt Railway Stakes (Gr.3)-vinderen Honours List, der også var anden i Prix de la Salamandre (Gr.1) og tredje i Grand Criterium (Gr.1).

Gold Script er også tredjemor til Shadwell Turf Mile Stakes (Gr.1)-vinderen og July Cup (Gr.1)-2’eren Suedois.



Sun City er i fol ved Irish National Studs Prince Of Wales’s Stakes (Gr.1)-vinder Free Eagle (High Chaparral), der stod opstaldet til en bedækningstakst på 12,500 euro i indeværende år.

Free Eagle er bl.a. far til Khalifa Sat, der i juli sluttede anden bag Serpentine i Epsom Derby (Gr.1) og forinden havde vundet Cocked Hat Stakes (L) på Goodwood.


Arc-vinderen Montjeu (Sadler’s Wells). Foto: Coolmore.com

Den afdøde Coolmore-legende Montjeu var den højest handicappede søn af Sadler’s Wells nogensinde, og han huskes ikke alene for sine enestående triumfer i Prix Jockey Club (Gr.1), Irish Derby (Gr.1), King George VI & Queen Elizabeth Diamond Stakes (Gr.1) og Prix de l’Arc de Triomphe (Gr.1), men også som far til ikke mindre end fire vindere af Epsom Derby (Gr.1): Motivator, Authorized, Pour Moi og Camelot.

Det hører derfor til sjældenhederne, at en Montjeu-hoppe importeres i Skandinavien, men det er sket i Stutteri Hjortebos regi med Acqualina Beauty, der bl.a. er mor til St. Leger- og Breeders’ Cup-vinderen Steinway (Appel Au Maitre), Vinterfavoritten Brunello (Appel Au Maitre) og den ustartede Siyouni-datter Eko Palace Bay, som igen er mor til Aperola (Appel Au Maitre) og Good Fortune (Appel Au Maitre).

Gruppe-3-vinderen King David er én af de bedste danskopdrættede heste i det nye millennium og ud af Montjeu-hoppen Jeunesse Lulu. Foto: Burt Seeger.

Også Stutteri Stork har haft enorm succes med importen af en Montjeu-datter, nemlig Jeunesse Lulu, der blev mor til fænomenale King David (Elusive City).


Allerede til næste år kan Skandinavien lære Sun City bedre at kende, idet hendes snart 2-årige Zoffany-datter er gået i træning hos Lennart J:r Reuterskiöld på Jägersro.

Se video af Zoffany-hoppen herunder:


Sun City har endvidere et irskfødt hoppeføl efter Mastercraftsman, der er tilmeldt Goffs November Foal Sale.

I fjor købte Karen Grethe og Poul Erik Jensen Dubawi-hoppen Arabian Sunset til stutteriet i det nordjyske.

Hun har fået et hingstføl efter Gruppe-1-vinderen Mondialiste (Galileo) og venter nu føl efter Juniper Tree (Galileo).

Med købet af Sun City i Irland har Karen Grethe og Poul Erik Jensen været de første i år til at drage nytte af Dansk Galops tilskudsordning på 15.000 kroner til import af ifolede avlshopper fra enten Tyskland, Frankrig, England eller Irland.

Grundet Covid-19 har Dansk Avlsudvalg i 2020 valgt at udvide ordningen til også at gælde private handler, så længe, at hopperne opfylder de øvrige krav – læs mere om tilskuddet hér.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top