“Adskillige uheld igennem en mangeårig periode betyder, at prisen på et tidspunkt skal betales. Man er nødt til at lytte til sin krop, og det opdagede jeg desværre for sent”. Ordene er Lennart Hammers. Her fortæller han for første gang offentligt, hvorfor han for godt et år siden forlod galopsportens rampelys.
Følelsen af stress og træthed var allerede toneangivende et halvt års tid før Lennart Hammer i fjor valgte at stoppe træningsforretningen i Baden-Baden.
Karrieren som professionel træner i det sydtyske havde været fremgangsrig, men langt fra sammenhængende i forhold til rejser, arbejdstid og udgifter. De bedste stunder var når sønnen Thore lejlighedsvis rejste hjem fra sit lærlingeophold hos Richard Hannon i England og red vindere for stalden.
Lennart Hammers sidste udflugt som træner var til Deauville i januar 2021, og den 28. februar lukkedes stalddøren.
Allerede kort tid efter bankede en ny mulighed på døren, idet Hammer fik tilbudt et job som Racing Manager. Han tiltrådte stillingen, men kun få måneder senere ændrede tilværelsen sig for familien i Iffezheim.
“Jeg sad bare derhjemme og drak en kop kaffe. Pludselig blev jeg meget svimmel og det sortnede for mine øjne. Derefter husker jeg ingenting”.
Hammer blev hentet i ambulance og ført til sygehuset, hvor han i første omgang kom til sig selv, men kort efter besvimede igen.
“Jeg havde fået to epileptiske anfald, og endte med at være indlagt i fem dage”.
“Dertil havde jeg store smerter i ryggen, muligvis på grund af faldet derhjemme, og det stod i hvert fald hurtigt klart, at jeg ikke skal ride mere”, forklarer Lennart, der henover sommeren og ud på efteråret fik styr på smerterne, indtil et tilbagefald sendte ham tilbage på sygehuset.
“Den 14. september fik jeg endnu et epileptisk anfald og vågnede op med rygsmerter. En scanning viste, at den sjette ryghvirvel var beskadiget, og at den femte samtidig trykkede på den sjette”.
I dag, godt fire måneder senere, går Lennart Hammer stadigvæk rundt hjemme i huset i Iffezheim som nabo til stalden han hver dag stod op til. Han ved, at han ikke skal træne eller ride ud længere, men derudover har han ingen anelse om hvad fremtiden skal bringe på sigt.
“Jeg er egentlig bare glad for, at der er kommet styr på epilepsien. Jeg har været ramt af mange bivirkninger på grund af den medicin jeg fik tidligere, og i perioder har jeg haft min telefon slukket i fem eller seks dage i træk”.
“Men nu går jeg til fysioterapeut to gange om ugen, jeg cykler fire gange om ugen og går ture hver eneste dag. Jeg har ansøgt om ophold på et genoptræningssted og har fået en prognose på, at jeg kan være frisk og have det ligesom før igen om tre til fire måneder”.
“Og hvad skal jeg så? Jeg ved det ikke. Jeg har ingen anelse om hvad jeg beskæftiger mig med om fem måneder”.
“Jeg er begyndt at lege lidt med tanken om at blive agent for på den måde at blive i galopsporten, men jeg trives også godt med at være hjemme, og jeg tror absolut at det hårde og stressende rejseliv igennem hele min jockeykarriere og efterfølgende som træner har været med til at fremme epilepsien. At mit indre korthus faldt sammen… så det er ikke sikkert, at jeg skal ned af den vej igen”.
Lennart Hammer var igennem sin rytterkarriere udsat for tre alvorlige styrt. To gange brækkede han ryggen, og karrieren syntes definitivt forbi efter han i foråret 2011 styrtede på Klampenborgs bagside og brækkede begge sine lårben.
“Især uheldet på Klampenborg genkalder jeg som yderst traumatisk. Jeg besvimede tre gange på grund af smerter, og vi ventede en evighed på ambulancen. Mine lårben knækkede som tændstikker, og det tog 11 måneders genoptræning at komme tilbage”, erindrer han.
“Men som jockey, og det gælder nok for de fleste sportsmænd, så har man kun én ting i hovedet, selv efter en livstruende skade. Man vil tilbage, koste hvad det vil og så hurtigt som muligt. Man vil ikke misse én dag mere end absolut nødvendigt”.
“Det er vores mentalitet, vi glemmer at lytte til vores krop – og vi kommer til at betale prisen på et tidspunkt”.
Lennart Hammer slutter samtalen med at genkalde sig mødet med en gammel ven som han mødte for en række år tilbage på banen i Baden-Baden.
“Han havde ændret sig meget og så ikke godt ud længere. Vi sludrede lidt frem og tilbage og han sagde så til mig: Når vi er sunde og raske ønsker vi os alt i denne verden. Og når vi bliver syge ønsker vi os kun at være sunde og raske igen”.
Lennart Hammer red mere end 1000 vindere som professionel jockey. Han fylder 50 år i august.
