fbpx

Mindeløb og sammenkomst til ære for Michael Koefoed

Lørdag den 16. oktober afholder Klampenborg Galopbane en mindesammenkomst for banens tidligere løbssekretær og senere sportschef Michael Koefoed, som gik bort efter længere tids sygdom i marts 2020.



Mindehøjtideligheden finder sted i Owners’ & Trainers’ Lounge, og Klampenborg afholder samme dag Michael Koefoeds Mindeløb.

“Kuffe” blev ansat på Klampenborg i begyndelsen af 90’erne og nåede næsten 30 års ansættelse på banen, der var et enormt omdrejningspunkt i hans tilværelse.

Han var, som hans tidligere chef og nære ven Tom Christensen beskrev det i sine mindeord, et “damplokomotiv”, der ikke kendte til normal arbejdstid, men altid fortsatte til opgaven var løst.

Den bedste “wingman” man kunne ønske sig. En mand med upåklagelig integritet og loyalitet.

Desværre umuliggjorde Covid-19 muligheden for et sidste farvel til Michael Koefoed i fjor, men heldigvis har pandemien endelig sluppet sit jerngreb, og nu får Klampenborg og alle Michaels venner endelig mulighed for at mindes en stor personlighed, der virkelig fortjener en dybfølt gestus.

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top