fbpx

Meydan: Skandinavisk deltagelse i fire ud af seks opgør

Ny fredag, nye muligheder. Så er der starterklæret til ugens løbsdag på Meydan, og det bliver med deltagelse af Niels Petersens duo King David og Ascot Brass, Raphael Freires Hotline Bling, Patrick Wahls Silent Night og Kahlil de Burcas Uchchaihshravas.


Uchchaihshravas (Cotai Glory) er blandt syv starterklærede i UAE Oaks (Gr.3), og hoppen rides af svenske Ulrika Holmquist i kampen om de seks pengepræmier.

Patrick Wahl har starterklæret Silent Night (Night Of Thunder) i et handicap over 1400 meter, hvor den flerdobbelte storløbsvinder møder ni konkurrenter.

I Al Wasl Stakes over 1200 meter græs sender Raphael Freire for tredje gang 3-årige Hotline Bling (Cotai Glory) i aktion, og efter to udmærkede indsatser over længere distancer bliver hesten endnu mere interessant at følge over kortere.

Endelig starter Niels Petersens King David (Elusive City) og Ascot Brass (Juniper Tree) i fredagens afsluttende opgør, et handicap over 1600 meter græs, hvor førstnævnte bærer topvægten 62 kilo og Ascot Brass 58,5.

I samme opgør er den danske Derbyvinder Iron Butterfly (Swipe) blandt reserverne, og der skal to afbud til før hun får plads blandt de 16.


Race Card: Meydan, fredag 18. februar – første start kl. 15 skandinavisk tid.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top