fbpx

Meydan: Pjerrot mod UAE 2000 Guineas (Gr.3)

Bent Olsen-trænede Pjerrot kommer på papiret til start med vinderchance i fredagens UAE 2000 Guineas (Gr.3) over 1600 meter dirt.


Med sin nye OR 108 står han på en delt fjerdeplads på tirsdagens anmeldelsesliste, 10 pund under brasilianske Kiefer (Drosselmeyer), som dog langt fra levede op til sin rating i sin Meydan-debut i 2000 Guineas Trial.

Også Niels Petersen-trænede Hear The Drums (Appel Au Maitre) er meldt i 2000 Guineas, og han står til at komme sikkert med som nummer 13 med sin OR 87.


I Listed-opgøret Curlin Stakes over 2000 meter dirt har Bent Olsen meldt Pjerrots staldkammerat Learn By Heart (Frankel), og hesten er også meldt i det 2410 meter lange handicap på græs, hvor vi for tredje gang også kan få mulighed for at se Cathrine Erichsen-trænede Master Bloom (Pastorius).

Niels Petersen har meldt Elkær Stutteris Kick On (Charm Spirit) i Singspiel Stakes (Gr.2) over 1800 meter græs, og også han står godt til på papiret.

Endelig bliver der mulighed for at se både Cathrine Erichsens Duca Di Como (Clodovil) og Susanne Berneklints Plata O Plomo (Paddy O’Prado) i Listed-opgøret Business Bay Challenge, hvor de to tidligere Pramms-vindere i så fald skal prøve kræfter med 1400 meter græs.

Også Niels Petersens Could Be King (Bated Breath) og Nina Lensviks Sanary (Invincible Spirit) er meldt hér, hvilket betyder, at en fjerdedel af feltet i Business Bay Challenge meget vel kan være skandinavisk.

Der starterklæres som sædvanligt onsdag morgen.


Anmeldelser: Meydan, fredag 11. februar

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste nyheder

Scroll til toppen