fbpx

Meydan: Penge til tre ud af fem på Buicks aften

Tre af de fem skandinaviske deltagere ved fredagens meeting på Meydan fik penge med sig hjem. Hotline Bling som fjerde i Al Wasl Stakes, Uchchaihshravas som femte i UAE Oaks (Gr.3) og King David som sjette i Mina Rashid.


Pat Cosgrave (rød hue) vinder med Wild Place foran William Buick på ryggen af Silent Speech. Foto: Dhric/AK.

Raphael Freires 3-årige Hotline Bling (Cotai Glory) var kun slået med lidt mere end tre længder i Al Wasl Stakes over 1200 meter græs – et opgør, hvor Pat Cosgrave på Wild Place akkurat slog William Buick og Silent Speech efter en medrivende opløbskamp.

 

Forinden havde Silent Night (Night Of Thunder) lagt ud med en syvendeplads i Mina Hamriya over 1400 meter dirt.


Derefter startede Kahlil de Burca-trænede Uchchaihshravas i UAE Oaks (Gr.3), og hun kom i mål som femte ud af syv startende, godt 15 længder bag den suveræne vinder og endnu ubesejrede Shahama (Munnings).



William Buick vinder aftenens hovedopgør på Meydan, Blue Point Sprint (Gr.2), med Charlie Appleby-trænede Lazuli. Foto: Dhric/AK.

Og så overtog William Buick fuldstændigt scenen på Meydan – med tre sejre på stribe for The Boys In Blue og træner Charlie Appleby.



Først med Lazuli (Dubawi) i Blue Point Sprint (Gr.2), så med Manobo (Sea The Stars) i Nad Al Sheba Trophy (Gr.3), og til slut med Valiant Prince (Dubawi) i Mina Rashid.

Hér fik Buick samtidig revanche mod Pat Cosgrave, der denne gang måtte nøjes med andenpladsen i bøjlerne på Dubai Mirage (Dubawi).



I Mina Hamriya var der også skandinavisk deltagelse af King David (Elusive City) og Ascot Brass (Juniper Tree), der begge leverede glimrende præstationer fra et på forhånd noget nær umuligt udgangspunkt i spor 14 og 15.

King David fik penge med sig hjem som sjette, mens Ascot Brass var lige bagved som ottende.



Resultater og repriser fra Meydan, fredag 18. februar

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top