fbpx

Meydan: Fire skandinaviske heste i aktion på fredag

Der bliver skandinavisk deltagelse i tre af fredagens syv opgør på Meydan. Det står klart efter onsdagens starterklæring, hvor The JC Organizations 3-årige Chiefof Comanches blev efteranmeldt i Jumeirah Classic (L).


Chiefof Comanches med Maikel Narvaez Bravo. Foto: Privat.

Niels Petersen-trænede Chiefof Comanches (Gormley) skal dermed møde Raphael Freires dobbelte storløbsvinder Hotline Bling (Cotai Glory) i det 1600 meter lange opgør på Meydans græs, hvor der er $150,000 i samlet præmiesum med 90,000 til vinderen.

Chiefof Comanches rides af Pat Cosgrave og Hotline Bling af Antonio Fresu.

Feltet blev på kun syv heste, da flere af de dobbeltanmeldte navne i stedet valgte Al Bastakiya Trial over 1900 meter dirt om $60,000.


Steinar  – her omgivet af sin ejer Berno Fonzander, trænerduoen Susanne og Oscar Berneklint og trækker Manuel Santos. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Én af de 13 starterklærede hér er Susanne Berneklint-trænede Steinar (Union Rags), der nu får 500 meter længere distance end senest i UAE 2000 Guineas Trial, hvor det gik for stærkt undervejs og hesten aldrig fik momentum.

Denne gang ser det – på trods af det store felt – en hel del bedre ud for den Hästgruppen i Lund-ejede hest, der med sin OR på 87 kun står fem pund under topratede Khantaro D’Oro (Kantharos).

Fredagen afsluttes med hoppernes Gruppe-2-opgør Balanchine Stakes over 1800 meter, og her forsøger Patrick Wahl-trænede Silent Night (Night Of Thunder) sig igen mod en række gode hopper – heriblandt franske Pevensey Bay (Footstepsinthesand), der vandt Cape Verdi (Gr.2) foran Ascot Brass (Juniper Tree).

Silent Night får Dane O’Neill i bøjlerne i det med $180,000 doterede storløb.

Som sædvanligt indledes Carnival-fredagen kl. 15 skandinavisk tid.


Race Card: Meydan, fredag 4. februar

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top