fbpx

Meydan: Seks skandinaviske heste starter på fredag

Samtlige seks skandinavisktrænede heste, der var forhåndsanmeldt til fredagens Carnival-meeting på Meydan, blev onsdag morgen starterklæret. De to første i aktion bliver Suspicious Mind og Masterbloom, der møder 14 øvrige konkurrenter i Dubai Racing Club Classic (L).


Per-Anders Gråberg ankom tidligere på ugen til Dubai, hvor han fortrinsvis skal ride for Nina Lensvik og 360 North Horse Racing, og han er naturligvis at finde i bøjlerne på Suspicious Mind (Appel Au Maitre), mens Elione Chaves rider Master Bloom (Pastorius) for Cathrine Erichsen i det 2410 meter lange opgør.

I Jumeirah Classic Trial sidder Manuel Martinez op på Raphael Freire-trænede Hotline Bling (Cotai Glory), der over 1400 meter græs møder syv konkurrenter.

Fredagens bedt betalte opgør er Gruppe-2-opgøret Cape Verdi over 1600 meter græs, hvor 10 af de bedste hopper der lige nu findes i Dubai kæmper om en samlet præmiesum på $180,000.

Her sætter Niels Petersen sin nordirske jockey Pat Cosgrave op på Ascot Brass (Juniper Tree), og Patrick Wahl har booket Elione Chaves til at ride Silent Night (Night Of Thunder).

Den formodede favorit i Cape Verdi (Gr.2) bliver Godolphins Soft Whisper (Dubawi), som Frankie Dettori rider for sin tidligere mangeårige samarbejdspartner Saeed bin Suroor.

Fredagens showstopper bliver Dubai Dash (L) over 1000 meter græs, hvor Ricardo Ramallo sadler El Guanche (Power) med Manuel Martinez på ryggen.

Første start på Meydan fredag eftermiddag går kl. 15 skandinavisk tid, og de første skandinaviske heste får vi i aktion kl. 16:10.


Race Card: Meydan, fredag 14. januar

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top