fbpx

McLarens bedste hest til dato?

Bro Parks Julian McLaren sadlede onsdag eftermiddag en overlegen 2-årsdebutant i form af Outstrip-sønnen Dressout, som i hænderne på Fredrik Janetzky sejrede med seks længders afstand til Madeleine Smiths Bearthanks og Ylva Brandts Lovely Spirit.



Dressout sprang godt ud af boksen i sin første karrierestart og lå lige bag de førende inden opløbssvinget. Rundt svinget avancerede hesten indvendigt og havde ved indgangen til opløbet allerede overtaget føringen, hvorfra afstanden til de øvrige bare blev øget for hvert galopspring.

Dressout, der ejes af Olof Brodin, kan meget vel være den bedste hest Julian McLaren nogensinde har trænet – men det får de kommende starter lov til at afgøre.

Den skimle vallak er opdrættet af makkerparret Jan Kleerup og Leif Wretman og andet afkom ud af Reliable Man-datteren Dress To Impress. Han stammer fra samme gode tyske moderlinje som Europa Meile (Gr.2)-vinderen Allianthus (Hernando) og First Lady Stakes (G1)-vinderen A Raving Beauty (Mastercraftsman).


Dressout vinder overlegent for Fredrik Janetzky. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top