fbpx

Markant rabat på Wentworth i 2021

Efter det tragiske tab af Anglesey Stakes (Gr.3)-vinderen Wilshire Boulevard i forrige uge, tilbyder ScanVet Stallions og York Stutteri i 2021 en markant nedsat pris på Acclamation-sønnen Wentworth.


Wentworth. Foto: Burt Seeger.
Wentworth. Foto: Burt Seeger.

“Han har stået til en bedækningspris på 14.000 kroner eksklusiv moms de første to år på stutteriet, og hvad angår antallet af bedækkede hopper har han stået lidt i skyggen af Wilshire Boulevard. Derfor vil vi nu gerne sætte lidt ekstra fokus på Wentworth frem imod den nye bedækningssæson”, forklarer York Stutteris manager Alexander Elsass.

I 2021 vil Wentworth blive udbudt til 2.000 kroner ved spring samt 4.000 kroner ved levende føl i 2022. Priserne er eksklusiv moms.

Wentworth blev som åring købt for 200,000 guineas af Coolmore-teamet og gik i træning hos Richard Hannon i Newmarket.

Wentworth vinder Betfred Mile på Goodwood.
Wentworth vinder Betfred Mile på Goodwood.

Efter at have vundet to af sine tre starter som 2-årig i England, fulgte han som 3-årig op med at vinde Betfred Mile på Goodwood, inden han før 4-årssæsonen blev købt af Scanvet Stallions og importeret til Danmark.

Det blev kun til få starter i Skandinavien, men hingsten vandt en knusende overlegen sejr i Pokalløb (L) i Klampenborg, hvorefter han pådrog sig en seneskade i Marit Sveaas Minneløp (Gr.3) på den norske Derbydag.

Wentworth vinder Härkila Pokalløb (L) 2014. Foto: Burt Seeger.
Wentworth vinder Härkila Pokalløb (L). Foto: Burt Seeger.

Wentworth gik i avlen på York Stutteri i 2019, og hans første føl kom til verden tidligere i år.


Læs mere om Wentworth hér.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top