fbpx

Maria Sandh-double i Jockeyklubbens Auktionslöpning

Søndagens bedst betalte opgør på Bro Park, Jockeyklubbens Auktionslöpning med en samlet præmiesum på 800.000 svenske kronor, endte med en double til lokale Maria Sandh, der sadlede både vinderen Saigon og andenhesten Mahalia.



Saigon (Swipe) vandt med en længde foran sin staldveninde Mahalia (Barocci), hvorefter tredjepladsen tilfaldt Patrick Wahl-trænede Smooth Operator (Barocci) foran Bearium (Verde Mar) og Sandstorm (Giant Sandman).

Ikke nok med at der var tale om en trænerdouble til Maria Sandh – Rävdansens Stuteri har opdrættet både vinderen, samt anden- og tredjehesten, og championstutteriet ejer selv Mahalia der blev nummer to.


Saigon og Martin Rodriguez vinder Jockeyklubbens Auktionslöpning foran staldveninden Mahalia med Manuel Martinez. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Førstepræmien var 400.000 kronor værd for Saigons ejerkreds, som foruden træneren selv består af Ann Sjöberg og Tomas Lostrand.

Saigon er ud af Rävdansens ustartede Eishin Dunkirk-datter Lorca, som nu har bragt fire vindere ud af lige så mange startende afkom.

Foruden Saigon er hun mor til 6-årige Bouree (Philomatheia), 5-årige Cochise (Barocci) og 4-årige Rise N Shine (Barocci).

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top