Mandagssejre til Ulrika og Kevin i New Zealand

Svenske Ulrika Holmquist og danske Kevin Stott kom begge på tavlen ved mandagens løb på Tauranga i New Zealand.


Kevin Stott efter sidste års sejr med Stroxx Carlras i Pramms Memorial (L) på Jägersro. Foto: GalopSport.

Kevin lagde ud i det tredje løb, Mills Reef Wines over 1200 meter græs, hvor han med tre længder sejrede i bøjlerne på Lance O’Sullivan og Andrew Scott-trænede Phoebe Buffay.

Ulrika lod vente på sig indtil dagens niende opgør, Tauranga Racecourse Event Centre over 1600 meter græs, hvor hun med lidt over en længde vandt på ryggen af Phillip Devcich-trænede El Zoro.

Begge opgør havde en samlet præmiesum på 75.000 kroner.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top