Mamaloca spurtede stærkt til sejr på Øvrevoll

Sara Slot havde torsdag taget turen til Øvrevoll med den 4-årige hoppe Mamaloca, en halvsøster til dette års 2000 Guineas-2’er Manchego, og indsatsen blev belønnet med en sejr og førstepræmie på 57.500 norske kroner.


Mamaloca vandt Norsk Rikstoto Cup Mile over 1600 meter, da hun til slut fik overrumplet favoritten Bittersweet/Per-Anders Gråberg og sejrede med en halv længde. Træneren selv var i sadlen på Mette Møllers Indian Lodge-datter, der har vundet samtlige sine tre karrieresejre på Øvrevolls græs. “Hun elsker Øvrevoll, og vi kommer tilbage på Derby Dagen”, sagde Sara Slot efter sejren.

Seneste artikler

Scroll to Top