Den 5-årige skimle hingst Lord Brex er tilbage på træningsbanerne efter en pause på ni måneder.
Den Philip Hobbs-trænede hurdlehest fik en infektion i nakken i maj sidste år, og har siden ikke fungeret optimalt.
Nu forventer Philip Hobbs dog, at 66-1 outsideren kan blive klar til Cheltenham Champion Hurdle i næste måned.
Lord Brex’s mor Light Moon blev i 1997 købt til Danmark af opdrætter Ove Henriksen, men desværre gik hun bort året efter.
Hendes eneste aktive afkom i Skandinavien er nu 3-årige L’Arc de Ciel, som er i træning hos Ole Larsen.

























