fbpx

Leading Light vandt St. Leger (Gr.1) – Libertarian fjerde

Coolmore-teamet tog sig lørdag eftermiddag af årets sidste engelske klassiker – The St. Leger Stakes (Gr.1) i Doncaster.



Det blev en kendsgerning da Montjeu-sønnen Leading Light på spektakulær vis kunne henvise Talent og Galileo Rock til de nærmeste pladser. På fjerdepladsen fulgte Libertarian, som Godolphin købte forud for Irish Derby af danske Hubert Strecker.

Leading Light trænes af Aidan O’Brien og blev redet til sejr af trænersønnen Joseph O’Brien.

Hingsten har ikke været en del af den store klassiske scene i 2013, men ikke desto mindre var det hans femte sejr i kun seks karrierestarter.

Forud for St. Leger-triumfen havde han vundet både Gallinule Stakes (Gr.3) og Queen’s Vase (Gr.3).

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top