Lang pause til L’Empereur og Nice Deal

Københavns Galopbanes nestor, træner Bendt Jensen, har ikke fået den bedste optakt til den nye sæson. Staldens to bedste heste L’Empereur og Nice Deal er nemlig begge kommet til skade og der venter dem nu en længere pause.

L’Empereur, der som 3-årig vandt Dansk St. Leger og i fjor sejrede i bl.a. Fyensløbet har beskadiget begge sine forben, men Bendt Jensen forventer og håber på at hesten når at blive klar til efteråret.

Værre ser det ud med den tidligere Produce Stakes-vinder Nice Deal, som efter trænerens udsagn ikke kommer til start i år som følge af alvorlige benproblemer.

Seneste artikler

Scroll to Top