fbpx

“Konceptet er kommet for at blive”

Fynsk Galopklubs formand Gert Larsen ser frem mod førstkommende tirsdags galopsportsdag på den lokale boldgade. Og startfrekvensen er også flot.


Manchego slår Marsh King i H.C. Andersenløbet. Foto: Gormfoto.dk
Foto: Gormfoto.dk

”Konceptet i provinsen år med færre løbsdage, men med mange løb, er kommet for at blive”, siger Gert Larsen.

“Galopsporten promoveres nu på en helt anden måde i forhold til tidligere. Der arbejdes på højtryk så vi kan præsentere en god bane her, ligesom sidst, hvor der var stor ros til beskaffenheden”.

”Efter på tirsdag har vi så kun Fyensløbsdagen tilbage. Det er muligvis den varmeste sommer vi har haft nogensinde, så det kræver sit at præsentere en sund græsbane, men det skal vi nok sørge for”, lover Gert Larsen.


Gold Tyranny og Jacob Johansen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Gold Tyranny og Jacob Johansen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Fynboen var fraværende da hans topopdræt Gold Tyranny i søndags henrykkede på derbydagen i Sverige.

”Jeg var på Grønland, men sikke en hest, han er den bedste vi nogensinde har opdrættet. Han har jo aldrig givet mig en bøjet femøre i opdrætterpenge, da hesten ikke har startet i Danmark, men det rokker ikke ved glæden”.

Nina Falck og Gert Larsen købte Gold Tyranny in uterus på Goffs November Breeding Stock Sale tilbage i 2013. Den amerikanskfødte avlshoppe Thara blev erhvervet for bare 6,000 euro i fol ved Coolmores senere sensationshingst Zoffany, der i Danmark bl.a. også er far til sidste års Derbyvinder Sir Herman.

”Det er ikke så tosset, at et så lille stutteri som vores har opdrættet øjeblikkets højest handicappede danskopdrættede hest”, sammenfatter Gert Larsen, der sammen med Nina Falck fremstiller tre åringer på Scandinavian Open Yearling Sale til september.

En moderlivsimport efter Anjaal ud Pivotal-datteren Black Tornado, en hoppe efter Juniper Tree ud af den franske vinder Schwarzweiss (Rock Of Gibraltar) samt en datter af Center Divider ud af Opdrætningsløbsvinderen Tempi.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top