Følgende artikel indeholder uddrag fra Jubilæumsavisen 1910 – 2010, som GP Reklame sammen med Danske Spil og GalopSport udgav i forbindelse med Klampenborg Galopbanes 100 Års Jubilæum i maj, 2010.
Selve Jubilæumsavisen kan læses i sin helhed ved at klikke hér.
EN RIGTIG KØBENHAVNERBEGIVENHED
5. juni 1910 åbnedes portene for Hovedstadens nye væddeløbsbane, der er anlagt på et område i Ordrup Mose i Klampenborg.
Galopløbene havde hidtil været afholdt på Eremitagen i Dyrehaven, men da Foreningen til den ædle Hesteavls Fremme søgte Fortsvæsenet om tilladelse til afholdelse af yderligere løbsdage, og fik afslag på anmodningen, blev det nødvendigt at søge et andet sted.
Her kom Ritmester G. A. Clauson-Kaas ind i billedet, idet han på egne og et konsortiums vegne tilbød Foreningen areal til en ny bane i Ordrup Mose.
Men der skulle gå lang tid før det første spadestik kunne tages.
Problemerne var mange, men skyldtes dog mest de indviklede ejerforhold i Ordrup Mose, hvor noget sorterede under Landbrugsministeriet og en anden del hørte til Fæstningsterrænet. En tredje del var ejet af forskellige lodsejere og konsortierne Christiansholm og Ordrupkrat.
Der blev “trådt vande” i to år inden Højesteretssagfører Ulf Hansen og Clauson-Kaas overtog forhandlingerne sammen med Foreningens formand Kammerherre C. A. V. Greve Knuth.
Det hele var dog ved at falde til jorden og et flertal i bestyrelsen mente endog at projektet burde opgives før andre muligheder var undersøgt.
Der blev dog nedsat et udvalg til at gå videre med “Projekt Ordrup Mose”.
Dette udvalgs forslag til bestyrelsen blev vedtaget med stor majoritet på en ekstraordinær generalforsamling 14. maj 1906.
Bygningen af banen påbegyndtes i efteråret 1906 og øgede straks interessen for væddeløbssporten ved udsigt til at antallet af løbsdage ville blive øget meget.
Der kom nye hesteejere til og der blev afholdt væddeløb flere og flere steder rundt om i landet.
Foreningen fik travlt med at forberede overgangen til den nye epoke. 6. juli 1909 blev det sidste løb redet på Eremitagen, hvor E. Monrad-Aas vandt et steeplechase med Orphan Jim.
Tilbage til Åbningen af Klampenborg Vædeløbsbane, der blev en enorm succes med trængsel på tilskuerpladserne – en ny Københavnerbegivenhed havde set dagens lys.
Premieredagens succes kunne også aflæses af den imponerende totalisatoromsætning, der nåede 70.204 kr. Det var altså rigtig mange penge for 100 år siden.
FIRMAERNE FIK INTERESSE FOR KLAMPENBORG VÆDDELØBSBANE
Den økonomiske afmatning i 1920’erne betød at Klampenborg Væddeløbsbane måtte finde alternative indtjeningsmuligheder.
Sponsorbegrebet var temmelig nyt, men et målrettet arbejde fra bestyrelsens side udmøntede sig i, at mange firmaer begyndte at bruge galopsporten i markedsføringen.
I første omgang blev spiritusbranchen repræsenteret med White Horse Whisky og C.L.O.C Ærespræmieløb.
Førstnævnte var i adskillige årtier hovedløbet på Åbningsdagen.
De Danske Spritfabrikker, der stod bag C.L.O.C, blev så interesseret i galopsporten at de oprettede en væddeløbsstald, der bl.a. havde Derbyvinderne C.L.O.C i 1930 og Cacao i 1941.
Man brugte flittigt hestene og galopsporten i markedsføringen og man husker senere den populære serie “Huset på Christianshavn”, hvor man ser et foto af C.L.O.C på væggen i værtshuset “Hos Emma”.
C.L.O.C Ærespræmieløb var en tilbagevendende begivenhed helt op i 1970’erne.
Nævnes blandt de mange firmaer, der indledte et samarbejde med Galopbanen, var også Bayer koncernen, der indstiftede Aspirin Pokalen, hvor ejeren ikke alene modtog en særdeles eftertragtet pokal, men også et års forbrug af Aspirin – lad os ikke håbe de fik brug for dem!
DET GÅR GODT FOR GALOPSPORTEN
Fremgangen for Sporten i 30’erne skabte et problem: – der manglede heste i løbene.
Men den opgave forstod kammerherre O. C. Scavenius, der var tiltrådt som formand i 1927, at løse sammen med sekretær Axel Clausen.
Der blev importeret heste fra England, Irland, Belgien og Tyskland til såvel avl som væddeløb. Det betød flere heste i løbene, større omsætning i totalisatoren, mere publikum og højere præmier i løbene – man kom ind i “den gode cirkel”.
Resultatet kan tydeligt ses af Dansk Væddeløbs Kalender, der kunne oplyse, at der i tiåret 1930-39 blev importeret 600 væddeløbere og heste til avl.
Axel Clausen var i det hele taget et fantastisk aktiv for Sporten. En mand der aldrig sparede sig selv.
Hans alt for tidlige død i 1943 var et alvorligt tab for dansk galopsport.
DRAMATIK PÅ GALOPBANEN
Tilskuerne på Klampenborg Væddeløbsbane blev i 1938 vidne til en usædvanlig og ret enestående episode.
Det skete i Derby Trial Stakes, da Harry Blakshaw på Lundtofte ville passere Pasha med George Younger i sadlen.
Her drejede Pasha hovedet og nåede at bide Lundtofte i halsen, men mistede derved selv et øjeblik balancen, hvorfor Lundtofte vandt med et kort hoved.
Og mon ikke at Pasha prøvede på det samme i selve Derbyet – men uden held – grosserer Bang og Valentin Hansens Lundtofte blev Derbyvinder.
ET UHELD
Til daglig kunne man ikke kalde jockey Edwin Højelse for uheldig, men uheld kunne ramme ham – som alle andre.
En dag i sommeren 1934 skulle han ride en hest i et 1800 meter løb, men ak!
Hans ridebukser revnede i så høj en grad, at de ville være ham ganske umuligt at deltage i løbet – faren for at komme i mål uden bukser var for stor. Og hvad så?
Ja, en staldmand fandt en sikkerhedsnål og et halstørklæde, og begyndte lapperiet på buksebagen.
Højelse fik fat på sin hest og vandt naturligvis løbet. Historien melder ikke noget om han fik en bøde for uregelmenteret påklædning.
SHADY PORT VANDT JUBILÆUMSLØB
I 1935 fejrede Klampenborg Galopbane sit 25 års Jubilæum. Og det blev med en meget populær sejr for Hr. Sapolas Shady Port, redet af Hans Blume og trænet af J. Carlsen.
Bag pseudonymet gemte sig ægteparret Gerda og Ivan Polack, der var ejere gennem en menneskealder med adskillig succes. En af deres sidste rigtig gode heste mange stadig husker, var Leatherneck.
FRISTED PÅ GALOPBANEN
Det var ventet at galopsporten ville få det vanskeligt i krigsårene. Men tværtimod oplevede man det modsatte under krigen og resten af 40’erne.
Mulighederne for at “tænke på noget andet” var ikke mange. Men på Klampenborg Væddeløbsbane fandt man et fristed – en adspredelse fra den alvorlige hverdag.
Det gamle publikum holdt ved og mange nye kom til og selvom der blev færre heste at spille på i krigsårerne så steg indtægterne støt – ikke mindst gennem det forøgede spil.
Udviklingen fortsatte efter krigen og 40’erne er antagelig de bedste Sporten nogensinde har oplevet.
På Derbydagen i 1944 passerede man for første gang den halve million kroner i omsætning og da den sidste krone var omsat var man nået til 608.000 kroner, hvoraf der alene i Derbyet blev spillet for 170.000 kroner.
VÆDDELØBENE I KLAMPENBORG BEGYNDER I DAG
1945. Kun adgang for folk med cykler – ingen totalisator.
I dag kloken 14 slår Klampenborg Vædeløbsbane sine porte op for at begynde den mærkeligste sæson i Banens 46-årige historie.
Der bliver kun adgang for medlemmer af ”Foreningen til den ædle Hesteavls Fremme” samt personer, der kommer pr. cykel til Banen.
Og det er ikke nok at sige, at man er på cykel. Kontrollørerne vil se cyklen, som skal parkeres på den autoriserede cykleplads.
Løbene begynder som nævnt klokken 14. Forsalg af programmer finder foreløblig kun sted gennem Københavns Telefonkiosker.
Uddrag af artikel i Politiken 10. Maj 1945
Baggrunden var, at man oprindelig ikke havde fået tilladelse til afholdelse af løb. Det blev dog senere ændret til normale forhold.
HESTEINTERESSERET UNGDOM
27. april 1945 blev HU – Hesteinteresseret Ungdom – stiftet med formålet at arbejde for fremme af kendskab til og interesse for hesteavl og hestesport blandt ungdommen.
Foreningen gjorde i mere end 50 år et enormt arbejde for galopsporten, ikke mindst gennem magasinet Fuldblod, der i 1971 blev medlemsblad for Ædle Hesteavl.
Foreningen arrangerede også udflugter til væddeløb og stutterier over hele Skandinavien.
HUs navn vil altid være forbundet med Niels Billekop, hvis halve liv var Foreningen.
EVENTYRET DER SLUTTEDE MED EN BRAND PÅ RHINEN
Alle ingredienserne var tilstede til fortællingen om en af de helt store succeshistorier:
Den fremadstræbende forretningsmand var blevet gift med den skønne skuespillerinde, og havde fået ideén, der gjorde ham rig og berømt med landets største væddeløbsstald og eget stutteri i Sydsjælland… og så!
Jørgen Jensen blev gift med Lilli Holmer i 1954, hvorefter den succesrige skuespiller trak sig tilbage.
Det store hit på filmlærredet på det tidspunkt var den 10-dobbelte Oscar vinder “Borte med Blæsten”.
Heldigvis for Jørgen Jensen var den for dyr til at importere til Danmark, så det gav ham idéen til at sejle danskerne til Landskrona fra Tuborg Havn for at se filmen.
Det blev en kæmpeforretning, men desværre spændte skæbnen ben for eventyret.
I 1960 rev den nye færge “Tina Scarlett” sig løs og stødte sammen med et tankskib under bugsering på Rhinen. Der opstod en voldsom brand på færgen, som totalt udbrændte.
Eventyret var slut, inden det helt rigtig var begyndt, for færgen var ikke forsikret. Det var træner Henning Højelses ihærdighed, der i midten af 1950’erne bragte Jørgen Jensen ind i galopsporten.
Nogle af de første heste var Fanny og Andy Scarlett. Enghavelyst i nærheden af Galopbanen blev købt i 1956 og omdøbt til Scarlett Gården.
Meget hurtigt var Scarlett Stalden oppe på næsten 40 heste på Scarlett Gården og på datidens største træningsetablissement Damgården.
Henning Højelse trænede på Scarlett Gården og tyske Otto Bauer blev engageret til at tage sig af hestene på Damgården.
Otto Bauer og Henning Højelse bekrigede ikke hinanden, men blev rigtig gode venner.
Engelske Jack Egan blev engageret som førstejockey for hestene på Damgården, mens østrigske Vinzenz Vogel klarede ridtene på Enghavelyst pensionærerne.
Men her stoppede det ikke!
Christiansminde på Stevns blev købt som stutteri pga. den kalkholdige jord, og tyske Manfred Neuendof fik overladt ansvaret for stutteriet.
Men det hele endte brat udenfor Danmarks grænser med en katastrofe på Rhinen. Tænk hvis eventyret havde fået lov at fortsætte!
WONDERBOY I WASHINGTON
Fru Else Harhoffs Wonderboy blev sjette i Washington.
I 1961 var et af verdens bedst betalte galopløb Washington D. C. International – et invitationsløb, hvor de bedste i verden blev inviteret til den amerikanske hovedstad.
Wonderboy fik invitation og blev fløjet til Amerika sammen med træner Ivan Larsen og jockey Bent Hansen.
Og det blev til en særdels ærefuld sjetteplads i det stærke internationale selskab.
40 PCT. FREMGANG I TOTALISATOREN
1974 sæsonen viste fin fremgang i spillet med 20 pct. for Klampenborg Væddeløbsbane – et bevis på, at den nye totalisatorlov, der betød at banerne kunne beholde en større del af provenuet fra spillet – afgjort havde hjulpet.
Og året efter gik det endnu bedre med en Totalisatorfremgang på 40 pct.!
Før sæsonpremieren udsendtes en brochure med to fribilletter til praktisk taget alle husstande i Storkøben-havn.
Det skaffede mere end 20.000 nye tilskuere til Klampenborg.
TAXACHAUFFØREN VANDT DERBY
Dansk Derby 1974 var uhyre spændende og Ædle Hesteavls direktør nåede endog at lægge sejrsdækkenet på andenhesten – Nakkepet – inden målfotoet afslørede at Fru Ebba Tomsens upåagtede Fred var vinderen.
Fred var fundet til ejeren af træner Hans Larsen, der havde en sidebeskæftigelse som taxachauffør – eller også var det omvendt!
Da han skulle etablere sig som træner henvendte han sig til Alf Tomsen og spurgte om han var køber til en åring, hvortil Alf Tomsen svarede, at hvis han kunne få ½ dusin til 3.000 kr. pr. stk., var det OK.
Da Hans Larsen ringede Alf Tomsen op efter åringsauktionen var han ked af det for han havde “kun” fået 5 heste.
Alf Tomsen blev noget forskrækket, men ”hang” dog kun på to heste, Old Denmark og Boston. Førstnævnte vandt fire løb som toåring og Ga-Jol Plate som treåring.
Næste sæson lod Alf Tomsen sig derfor friste til at købe en ny åring ved navn Stensballe, som straks blev omdøbt til Fred efter den daværende amerikanske ambassadør Fred Russell, der var en af familiens venner.
Fred viste desværre ikke så meget efter sin Derbysejr, men nåede dog en andenplads i Svensk St. Leger og vandt året efter Københavnsløb over 3000 meter.
SCANDINAVIAN OPEN CHAMPIONSHIP
Søndag 7. August 1977 blev en af de største milepæle i dansk galopsport. For første gang lykkedes det at arrangere et virkelig internationalt væddeløb på Klampenborg Galopbane.
Præmiesummen var, efter datidens forhold, astronomiske 250.000 kr. og økonomien var bl. a. bundet op på, at hver startende hest havde en sponsor.
Fra England kom to heste og fra Tyskland en enkelt, som mødte den samlede skandinaviske elite, hvor Danmark dog kun kunne stille med en enkelt deltager i form af Long John.
Løbet var blevet til i et samarbejde mellem f-reklame ved Ole Frederiksen og Klampenborg Galopselskab. Verdens bedste jockey Lester Piggot var i sadlen på vinderen Trainer’s Seat.
Det danske håb, Long John, lignede længe en vinder under publikums jubel, men Lester Piggot og Trainer’s Seat var for gode.
Scandinavian-Open dagen blev en stor succes. Tilskuerinteressen var enorm og tilskuerpladserne fyldte til bristepunktet. Også den skrivende presse såvel som TV bakkede op om den store begivenhed.
Med en solid succes som ballast, meddelte galopbanen, at løbet også ville blive gennemført i 1978 og så med en præmiesum på 400.000 kroner!
SENSATIONEN I PARIS
Søndag 7. oktober 1979 er en dato, der for altid vil blive husket i dansk galopsport.
Det var datoen, hvor Dansk Galop med et slag blev internationalt kendt.
Det skete på Longchamp i Paris på en dag, hvor verdens pt bedst betalte løb, Prix de l’Arc de Triomphe var på programmet.
Det skete i storløbet Criterium des Pouliches, hvor Brdr. Streckers Pompøs, trænet af Søren Jensen og redet af Rae Guest sensationelt besatte andenpladsen efter franske Aryenne.
Brdr. Strecker solgte siden Pompøs til Mahmoud Fustok for 1,6 mio. kr.
Pompøs fortsatte sin karriere i Paris og senere i avlen med flotte resultater.
VERDENS STØRSTE JOCKEY
Lodtrækningen om startpladserne til Derbyet i 1980 blev et tilløbsstykke med Dirch Passer i hovedrollen forklædt som “Verdens største jockey”.
På billedet med lærlingekometen Lars Kelp, der vandt jockeychampionatet samme år.
Der skete en hel masse p. sponsorfronten, hvor man p. Klampenborg Galopbane knapt havde en dag uden sponsorerede løb.
Således blev Derbyet løbet i et samarbejde med Tuborg, der bl.a. havde indkøbt 10.000 stråhatte, som blev udleveret gratis. – Det var svært at få øje på et hoved uden stråhat på den festlige Derbydag.
BECHMANN RACINGS UTROLIGE EKSPANSION
I slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne kom Willy Bechmann – der havde en fortid hos Carmen Curlers – ind i fuldblodssporten, og det viste sig hurtigt, at man skulle tilbage til Scarlett Stalden i 60’erne for at finde en tilsvarende satsning.
Bechmann Stud havde stutteri i England og p. Skovmosegård i Nordsjælland. Man rådede over 30 avlshopper i Danmark og 14 i England.
Tallet steg hurtigt til 58 hopper. I Danmark blev det drevet af sønnen Jens og svigerdatter Hanne, medens Willy Bechmann boede i England og havde Søren Jensen som ansvarlig for den engelske afdeling.
Det var tanken at man skulle træne løbshestene i England og sende dem over til Danmark til løb.
Da storløbene i Danmark blev lukket for udenlandske heste købte man Duemosegaard, hvor der blev indrettet et træningscenter.
Da Bechmann Stud og Racing var på sit højeste beskæftigede man 80 medarbejdere og havde 175 heste.
Bedst kendt af Bechmann Racings mange heste var nok Tao, der vandt Dansk Derby og som havde internationalt format.
Men selv om man blev 10. mest vindende hedsteejer i Europa i 1991 kunne det ikke hænge sammen økonomisk, hvilket nok var årsagen til at stalden og stutteriet senere blev helt afviklet – unægtelig en bet af de store, naturligvis i første omgang for “Bechmann konsortiet”, men s. sandelig også for dansk galopsport.
DEN ENGELSKE DRONNINGS HEST
Der havde længet være ønske om at få Scandinavian Open Championship tilbage på sæsonplanen, da det kun var blevet løbet to gange i 1977 og 1978.
Men det kneb gevaldigt med at få økonomien til at hænge sammen. Indtil bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab og hesteejer Kim Elsass generøst sikrede løbet en præmiesum på ikke mindre end 1 million kroner. Danmark kom igen ind i “det gode selskab” med besøg af internationale heste og jockeys.
Førsteudgaven af det ”nye” Scandinavian Open Championship blev vundet af Brdr. Streckers Federico med Kim Andersen i sadlen og trænet af Søren Jensen.
Året efter – i 1997 – var noget af en cadeau for arrangørerne, da det blev meddelt fra Dronning Elizabeth IIs træner, at skimlen Arabian Story ville starte i SOC. Han kom – under stor bevågenhed – og blev anden til Harbour Dues.
BREEDERS’ CUP PÅ DANSK
I 1982 kom der en rigtig god nyhed, da det fra Amerika blev oplyst, at John R. Gaines idé om at skabe en årligt tilbagevendende række løb, der skulle afvikles på én og samme dag med meget store præmiesummer under navnet Breeders Cup, var en realitet.
En idé, der var skabt for at hjælpe på galopsportens dalende publikumsinteresse og hvis finansiering for en stor del skulle ske ved at opdrætterne meldte deres avlshingste til Breeders’ Cup programmet og betalte for det. Successen blev enorm.
I 2001 blev det første Breeders’ Cup løb så afholdt i Danmark og vinder blev Opus One, der året inden havde vundet St. Leger.
Opus One blev redet af Fredrik Johansson og trænet af Flemming Poulsen. Der var 500.000 kroner i samlet præmiesum.
EN ULASTELIG KLÆDT HERRE
De, der overværede Dansk Oaks (Hoppernes Derby) 2002, kunne ikke undgå at bemærke en lille ulasteligt klædt herre, der var nærmest i ekstase, da afgørelsen var sket i Dansk Oaks.
Det var Ryan Parnell, dengang “arbejdsrytter” hos Ken Stott, men gennem rigtig mange år en af Skandinaviens bedste og mest markante jockeys.
“Buster”, som han altid er blevet kaldt, kom til Danmark efter et ophold i Singapore og red for nogle af datidens største trænere. Han vandt Dansk Galops 100 års Jubilæumsløb med Gold.
Spørger man “Buster” om den bedste hest han har redet kommer svaret uden tøven: – Donoak.
Den temperamentfulde hoppe står øverst på listen fulgt af Gold, Fawzia og Excellensen. Parnell forlod pludselig Danmark og tog til Kenya og England og blev champion i Irland i 1969.
Han kom tilbage til Danmark i 1986 for at ride for Robert Harrison.
DANO-MAST VINDER PÅ SAINT-CLOUD I PARIS
Danmarks internationale stjerne, Stald Composit og Stald Mosehøjs Dano-Mast fortsatte sine triumfer.
Denne gang med en sejr i Gr.2. løbet Prix Jean de Chaudenay. Den flotte karriere fortsatte året efter, hvor Dano-Mast var en fejende flot tredje i storløbet Hong Kong Cup i Hongkong og karrieren kom også til at omfatte en start i Dubai.
Den største sejr var dog alligevel nok da han vandt Gruppe-2-løbet Prix Dollar på Frankrigs primære væddeløbsarena, Longchamp, i den skønne Boulogneskov.
I 2003 flyttede Dano-Mast med sin træner Flemming Poulsen til Frankrig.
I dag virker Danmarks måske største propagandahest i avlen i Frankrig.
DEN NYE TIPSLOV BLEV VEDTAGET
2002. På Dansk Galops generalforsamling kunne formanden Nick Elsass fortælle at hestesportens forhandlinger med regeringen havde ført til Folketingets vedtagelse af en ny tipslov.
Ifølge den nye lov skal hestesporten fremover modtage en fast procentdel af Danske Spils overskud og hestesporten er således ikke kun længere afhængig af udviklingen i spillet på heste, der har været stærkt faldende.
I modsætning til tidligere vil banerne dog få lov til at beholde det fulde provenu (21,25 %) af det spil, der sker på de enkelte baner.
Det giver et kraftigt incitament for banerne til at få folk til at overvære løbene live på banerne.
Nick Elsass understregede, at aftalen med regeringen giver galopsporten økonomisk sikkerhed i de kommende år.
BENNY “ABBA” ANDERSSON VANDT DERBY
Benny Andersson har altid været bidt af en ”gal galophest”.
Der er investeret store summer i topheste i navnlig England, hvor Chess Racing også har heste i træning.
Han har aldrig lagt skjul på, at Klampenborg Galopbane er hans yndlingsbane, hvilket da også tydelig ses af de mange heste Chess Racing starter på Banen.
I 2004 opnåede Benny Andersson at få en drøm opfyldt, da Sibelius med en meget fornem afstamning blev en overlegen vinder af Dansk Derby.
UTROLIGE HALFSONG
Halfsong hedder en svenskfødt hoppe, der er ejet, opdrættet og trænet af ”Kalle” Dansk”, der som navnet indikerer er bosiddende i Sverige, men pæredansk.
Hans pragthoppe med en efterhånden svulmende præmiekonto har igennem den fantastiske karriere overrasket gang på gang, og primært på Klampenborg Galopbane har hun gjort alle skeptikere til skamme.
Først var det i Dansk Derby. Hun slog store navne som Fly Society og Binary File i Copenhagen Golden Mile og i 2006 triumferede superhoppen i Klampenborgs største internationale løb – Scandinavian Open Championship (Gr.3).
Sejren var 301.320 kroner værd for Stall Australia, der nu har set Halfsong vinde 12 af karrierens 45 starter og præmiekontoen overstige tre millioner svenske kroner.
1.291.950 KRONER PÅ EN SÆSON
2008 blev en sæson Lone Kaj- Nielsen sent glemmer. Med bl.a. Master Kid og Reventon i stalden hos træner Bent Olsen og med jockey Jacob Johansen som styrmand kunne man notere sig for en indjening på 1.291,950. Et rigtig stort resultat.
Lone Kaj-Nielsen har hørt til den ”faste stamme” af hesteejere på Klampenborg Galopbane igennem mange år, og har ikke interessen fra fremmede, idet hendes mor Enid Ingemann i sin tid også var hestejer i stor stil.
DRONNING MARGRETHE TIL GALOP
Den til enhver tid siddende monark har altid været protektor for Dansk Galop, så Dronningen var derfor blandt de mange tilskuere på Klampenborg Galopbane, da Dansk Galop – Sportens øverste myndighed i Danmark – fejredede sit 150 års Jubilæum i 2009 med Capinordic Royal Grand Prix med en præmiesum på 300.000 kroner.
Løbet blev en overlegen triumf for Good Girl, der bliver trænet af Hanne Bechmann og som havde Manuel Santos i sadlen. Hendes Majestæt overrakte den smukke ærespræmie, der var skænket af fru Karin Salling, til Good Girls ejere Morten Buskop, Jens Bechmann og Havemann Invest.
MILEPÆLE I HESTESPILLETS UDVIKLING
1895
Under Christian den 9. kom den første danske totalisatorlov, ”Lov om beskatning af spil ved væddeløb m.m.” blev vedtaget den 2. juni 1895, med en statsafgift på 5% af omsætningen.
Indtil da fandt væddemål sted mere eller mindre uorganiseret, med spilleformer som Vinder og Plads. I samme periode var der forbud mod totalisatorspil i lande som bl.a. Norge og Sverige.
1912
Ny totalisatorlovgivning. Marginalafgift på omsætninger over 50.000 kr. helt op til 15% statsafgift på omsætninger over 125.000 kr. Derudover betalte væddeløbsbanerne forlystelsesskat.
1928
Spilletyperne Vinder og Plads suppleres med spil på andenhesten.
1934
Dobbeltvæddemål udbydes for første gang, hvor men fik gevinst på de to første heste i mål uanset rækkefølge. Totalisatorloven reguleres på ny, nu med en reguleret afgiftsskala for omsætninger over 50.999 kr.
1938
1-2 spillet, de to første heste i rigtig rækkefølge udbydes for dørste gang.
1955
V5-spillet indføres.
1963
Staten giver tilladelse til oprettelse af indskudsboder uden for væddeløbsbanerne, og i totalisatorloven indføres der også et skattefrit bundfradrag, der kan fratrækkes den beregnede statsafgift. De første indskudsboder tager imod indskud fra juli måned.
1991
Hestesporten etablerer DanToto A/S. Spillet i indskudsboderne understøttes af ”lyden fra en bane” – hvor man i boderne kan ringe.
1996
31. marts går DanToto Racing Live i luften for første gang.
2000
Hestesporten sælger DanToto A/S til Dansk Tipstjeneste pr. 1. juli 2000.
2002
1-2 spil afskaffet, (genindført som Komb-spil i 2006) grundpris på Vinder og Plads øget til 10 kr., og triospillet til alle løb reduceret i grundpris 2 kr.
2002
Premiere på SuperTrio med Jackpot og rækkepris 10 kr., søndag den 9. juni på Charlottenlund. SuperTrio kan spilles i et løb pr. dag.
2002
Ny tipslov som bl.a. betyder at væddeløbsbanerne nu får 21,25% i provision af omsætningen på banerne. 2006 Det bliver muligt at spille på heste på www.danskespil.dk.
