Elione Chaves har ikke fået mulighed for at rejse fra Australien til Saudi på fredag, men Cathrine Erichsen har fundet lidt af en afløser i Chaves’ landsmand João “Magic Man” Moreira. Den eneste jockey, som tre gange har formået at vinde otte løb på én og samme løbsdag.

Der er nu starterklæret til fredagen i Saudi, og Master Bloom starter altså i Saudi International Handicap over 2100 meter græs med $500,000 i samlet præmiesum.
Den tidligere Derby- og Scandinavian Open (Gr.3)-vinder var også til start i dette opgør i fjor, hvor han sluttede ubesejret, men han kommer lidt bedre ind vægtmæssigt i dette års udgave efter sin OR 102 – 91 i skandinavisk tal – og han bærer den femtehøjeste vægt ud af de 14 deltagere.
Saudi International Handicap rides kl. 18:25 lokal tid i Riyadh, hvilket svarer til 16:25 i Skandinavien.

Master Bloom bliver dermed den første skandinaviske hest i aktion på fredag, hvor det samlede program for deltagerne i Mellemøsten ser således ud:
- 16:25 – Master Bloom, Saudi International Handicap, Riyadh
- 16:45 – Got A Lot, Jumeirah Fillies Guineas, Meydan
- 17:20 – Ascot Brass og Iron Butterfly, Balanchine Stakes (Gr.2), Meydan
- 17:55 – Slava Ukraini, Jumeirah Derby, Meydan
Klik på løbstidspunkterne for at åbne en fane med Racecard.