Det svenske storløb for de 3-årige og ældre hopper, Bloomer’s Vase over 1600 meter med en samlet præmiesum på 300.000 kroner gav en meget overraskende sejr til Malin Dahlberg-trænede Flashy Girl, der under Jacob Johansen vandt sikkert foran favoritterne Shaisa/John Fortune og Heavy Loaded/Kim Andersen.
Sidste års vinder af løbet, Eko Normandy, har været en skygge af sig selv i år og sluttede på løbets sidsteplads. Der var 150.000 kroner i førsteplads til den 5-årige hoppe Flashy Girl, som er efter Dunphy og Diligo-hoppen Miss Blossom.

























