fbpx

Irish Action tredje i Hoppegartener Fliegerpreis (L)

Lennart J:r Reuterskiöld-trænede Irish Action, som senest vandt Zawawi Cup (L) på Sveriges Derbydag, var søndag på plads i Berlin, hvor han under Andrasch Starke sluttede kort slået til tredjepladsen i Hoppegartener Fliegerpreis (L).


Reuterskiöld, der tidligere har vundet netop dette opgør med Alcohuaz (Merchant Of Venice), startede for første gang Irish Action i et Listed-opgør på græs, og Zoffany-sønnen beviste, at han med sikkerhed bliver én magtfaktor på begge underlag i fremtiden.

Løbet blev vundet af den stærkt afsluttende franske gæst Kindred Spirit (Invincible Spirit), som akkurat nåede forbi Rae Guests engelske Fauvette (Dark Angel), der ellers længe lignede en vinder i hænderne på Thore Hammer-Hansen.

Også Dina Danekildes Buddy Bob (Big Bad Bob) var med i sprintopgøret, men han måtte tage til takke med syvendepladsen under Adrie De Vries.

Der var 3,125 euro i tredjepræmie til Irish Actions ejer Stall Gransäter.

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top