York Stutteri bød fredag aften fire ifolede avlshopper velkommen hjem fra deres internationale bedækningsaftaler i England og Irland. Mowerina- og Oaks-vinderen Annaboda, Sceptre Stakes-vinderen Margrethe, Oaks- og Breeders’-vinderen Malekha og Bank Of Burdens vindende halvsøster Xanthippe er nu tilbage i Danmark.
Joca Stables’ Annaboda (Duke Of Marmalade) er scannet i fol ved Coolmores Gleneagles (Galileo) og venter således en hel-bror eller-søster til Vinterfavoritten Eagle Eye.
Lokalebasen.dk’s Margrethe (Juniper Tree) er i fol for første gang og venter føl efter Juddmontes Oasis Dream (Green Desert). Også Waleed Zawawis Juniper Tree-datter Malekha er i fol for første gang og kommer hjem med en hingst eller hoppe i maven efter Coolmores Footstepsinthesand (Giant’s Causeway).
Og endelig er Cat Racings Xanthippe (Zoffany) scannet i fol ved Lanwades-hingsten Study Of Man (Deep Impact).