fbpx

Hoppesejre i 2 x Derby Trial Stakes

Kortene blev om muligt blandet endnu mere i kampen om de eftertragtede Derbypladser, da Klampenborg lørdag aften afviklede to udgaver af The Macallan Derby Trial Stakes.


Habla og Per-Anders Gråberg besejrer Good Fortune og Handyman Carlras i den første udgave af The Macallan Derby Trial Stakes. Foto: Burt Seeger.

Første afdeling blev vundet af Niels Petersen-trænede Habla (Juniper Tree), der på trods af flere gode storløbspræstationer aldrig tidligere havde sejret.

Denne gang var hoppen dog bedst og slog storfavoritten Good Fortune (Appel Au Maitre) til andenpladsen, mens Handyman Carlras (Reliable Man) blev tredje før Fox Eye (Myboycharlie) og Red Diamond (Appel Au Maitre).




Go On Carlras og Nicolaj Stott sejrer overlegent i lørdagens anden udgave af The Macallan Derby Trial Stakes. Foto: Burt Seeger.

Anden afdeling af The Macallan Derby Trial Stakes blev en helt overlegen triumf for Rikke Rohbach Bonde-trænede Go On Carlras (Harzand), der for anden gang på stribe efterlod sine konkurrenter chanceløse under Nicolaj Stott.

Go On Carlras vandt med seks længders afstand til Sam (Maxios), som igen var fem længder foran Good Life (Appel Au Maitre), der akkurat holdt 2000 Guineas-vinderen My Jamil (Al Shemali) og HollywoodBoulevard (Wilshire Boulevard) bag sig.


Mere fra Klampenborg følger mandag – heriblandt naturligvis den opdaterede Derbyranking efter både lørdagens dobbelte Derby Trial Stakes samt den svenske Derbydag.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top