fbpx

Historisk “dead heat double”?

Der blev muligvis skrevet et stykke væddeløbshistorie på Jägersro onsdag eftermiddag, da maidenløbet for 2-årige heste endte i “dead heat” mellem Penny og Stargaze.


Stargaze og Penny deler sejren i 2-årsmaidenløbet på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

For spørgsmålet er, om det nogensinde tidligere er sket et dead heat mellem to heste med samme træner, samme opdrætter og samme avlshingst.

Penny og Stargaze, der skar målstregen samtidig og tilbagelagde de 1200 meter i tiden 1:18,0, trænes begge af Francisco Castro, de er efter Birdstone-sønnen Swipe og er født og opvokset på Rävdansens Stuteri som opdrættet af IKC Racing & Event AB.


Penny med Maikel Narvaez og Stargaze med Carlos Lopez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

De to hestes mødre, IKC Moneypenny (Henrythenavigator) og Ocean’s Mist (Cape Blanco), var i deres respektive løbskarrierer ejet af IKC Racing.

Inge Knutsson valgte at satse videre på hopperne i avlen, og valget faldt på Rävdansens Stuteri til at varetage denne opgave.

Penny er helsøster til sidste sæsons 2-årsvinder Single Malt, og Stargaze er første startende afkom ud af Ocean’s Mist.



Læs mere fra løbsdagen på Jägersro hos Svensk Galopp.

Resultater: Jägersro, onsdag 16. juni 2021

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top